Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

186 L. C. NIELSEN Om Sommeren havde han Aftenerne og Søndag Eftermiddag til fri Raadighed, og han arbejdede da ivrigt med et lille Stykke Have, han havde faaet overladt af sine Forældre. En Nabokone forsynede ham rigeligt med alle Slags Planter. Fra Marken samlede han Sten, hvoraf han byggede Stengrotter. Hans Ærgerrighed stilede imidlertid højere; der skulde være et Springvand i Haven. Dette fik han da og- saa bragt i Stand; men da han maatte slæbe alt Vandet i Spande op til Højdebeholderen, blev der kun Raad til en ganske fin Straale; hans lille Springvand kunde dog ligesom det store paa Gammeltorv i Kø- benhavn »springe med Guldæbler«, d. v. s. smaa runde Kastanjer. Til andre Tider lod han Vandet drive et lille Hjul rundt med voldsom Fart, saa at Vandet splittedes til Støv. Samtidig udfoldede hans Evner sig imidlertid inde paa 1 abrikken. Allerede efter to Aars Læretid blev han betroet til paa egen Haand at montere mindre Maskiner, og i de to sidste Læreaar opstillede han omtrent alle de Maskiner, der udgik fra den ret anselige Fabrik — der beskæftigedes som oftest op mod halvhundrede Mand. Ved Af- leveringsprøverne iagttog han med stor Opmærksomhed Maskinernes Virken, og viste der sig Mangler, overvejede han, hvorledes de kunde afhjælpes. Hans Forslag til Forbedringer viste sig i Reglen gode, og han fik derved efterhaanden saa megen Indflydelse, at han kunde faa prøvet saa godt som alt, hvad han foreslog. I Slutningen af Lære- tiden blev det ham betroet at konstruere Dampmaskinen og det øv- rige Maskineri til en lille Dampmølle paa 8 Hestekræfter. Den 20-aarige Lærling følte dog stærkt, at han for at drive det til noget rigtigt maatte have grundigere teoretiske Kundskaber, end han kunde faa i Slagelse. I det sidste Aar af Læretiden havde han i Stedet for at gaa paa den tekniske Skole taget Privatundervisning i Mate- matik; men der maatte andet til. Den Halvdel af Lærlingelønnen, han ikke gav sine Forældre, havde han for Størstedelen opsparet, og hertil kom Ekstraløn, han havde tjent som Montør. Alt i alt kunde den opsparede Kapital nok med stor Økonomi strække til for et Kø- benhavnsophold i alt Fald i nogle Vintermaaneder, og snart efter endt Læretid lod L. C. Nielsen sig i December 1870 indskrive ved det tek- niske Institut i København. Han deltog i alt, hvad han kunde over- komme, og vendte om Foraaret tilbage til Fabrikken, der efter hans tidligere Principals Død nu bestyredes af en ny Mand. Om Sommeren læste han Matematik i Slagelse; men næste Vinter og atter en Vinter tilbragte han i København, hvor han tog flere Eksaminer med ud- mærket Resultat. I hele sin Læretid havde han ikke ejet en Overfrakke, og do første