Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WILLIAM MURDOCK
1 det foregaaende er det nævnt, at den tekniske Ledelse af Soho-
fabrikken, da Watt blev ældre, gik over til William Murdock. Denne
Mand var selv en genial Opfinder, der har en væsentlig Del af Æren
for Dampmaskinens Udformning og tillige har gjort sig fortjent paa
andre Omraader og da først og fremmest som Opfinder af eller Op-
havsmand til Gasbelysningen.
Murdock er født i Skotland 1754. Hans Fader var baade Møller,
Møllebygger og Landmand, og han nød stor Anseelse som en ualminde-
lig intelligent og dygtig Mand. Han lod paa Carron Jærnværk efter
en Model, han selv havde lavet, støbe Tandhjul af Jærn til sit Mølle-
værk, hvad der var noget ganske nyt og ukendt i Møllebyggeriet.
Sønnen William viste tidlig stor Interesse for mekaniske Sysler,
og var sin Fader til stor Hjælp i hans forskellige Virksomheder. Det
fortælles, at de i Forening lavede en »mekanisk Hest«, hvorpaa William
red til en Nabolandsby. Som ganske ung Mand tegnede og byggede
han ogsaa flere Broer paa Egnen. Hans Ærgærrighed satte ham imid-
lertid højere Maal end at udmærke sig i sin Hjemstavn. Utvivlsomt
havde han tidlig hørt Tale om den ny Slags Ildværker, hans Lands-
mand James Watt havde opfundet, og da det rygtedes, at det nu virke-
lig var blevet til Alvor med dem, og at der rejstes en Fabrik for deres
Tilvirkning i Soho ved Birmingham, droges han uimodstaaeligt mod
dette Sted. Det vilde være noget andet at være med at bygge disse
mægtige Maskiner end at gaa hjemme og lave Mølle værker og Smaa-
broer.
I Aaret 1777 forlod den 23-aarige Mand sit Hjem og tog Vejen mod
Birmingham. Da han kom til Soho-Fabrikken og spurgte, om der var
Arbejde at faa, blev lian vist ind til Boulton, som gærne selv tog mod
Arbejdssøgende. Paa hans Forespørgsel svarede Boulton, at der for
Tiden var Arbejdere nok og derfor ikke Brug for ham. Under den korte
Samtale stod den unge Skotte og drejede forlegen sin Hat mellem Hæn-
derne, og Boulton lagde da Mærke til Hatten, der hverken syntes at