Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

54 WILLIAM MURDOCK være af Filt eller noget andet almindeligt Hattemateriale, men der- imod af et eller andet malet Stof. »Det var da en mærkelig Hat,« sagde han, »hvad er den. lavet af?« »Tømmer, Sir,« svarede Murdock beskedent. »Tømmer? Mener du dermed, at den er lavet af Træ?« »Det er den, Sir.« »Ved du, hvordan den er lavet?« »Jeg har selv drejet den paa en Drejelad, jeg havde lavet mig.« »Naa, saadan.« Den unge Fyr var pludselig steget mange hundrede Procent i Boul- tons Agtelse. »Du kan komme igen, saa skal jeg imidlertid undersøge, om der skulde være noget til dig,« sagde han. »Mange Tak, Sir,« svarede Murdock og gav sin Hat en sidste Om- gang. Saaledes indlededes William Murdocks Forbindelse med Firmaet Boulton og Watt. Efter at hans Færdigheder var blevet prøvet, blev han ansat med en Ugeløn af 14—17 Kr. Det viste sig hurtigt, at man havde fanget en sjælden Fugl. Efter en kort Læretid kom han ud omkring, hvor Maskiner skulde opsættes, og her blev han Watts Trøst under de mange Bryderier med ubruge- lige Mekanikere. Det blev snart William hist og William her, hvor Watt havde Brug for en. særlig dygtig Mand. Naar han gav sig i Lag med en Maskine undte han sig ikke Rist eller Ro, før han havde faaet Bugt med dens Mangler og bragt den fuldstændig i Orden. Havde han en vanskelig Opgave at løse, kunde han næppe falde i Søvn, fordi han laa og spekulerede paa Maskinen. Ja, selv under Søvnen kunde lian ikke slippe den. Det fortælles, at der en Nat hørtes dumpe Slag inde i det Værelse, hvor Murdock sov, og da Folkene i Huset løb derind for at se, hvad der var paa Færde, saa de Murdock staa i sin bare Skjorte og hamre løs paa Sengestolpen, mens han raabte »Nu gaar hun, Kam- merater; nu gaar hun.« Folkene i Cornwall satte ligesaa stor Pris paa Murdock som hans Chefer. Til at begynde med gik det ikke altid saa venskabeligt. En Dag kom et halvt Dusin Mineformænd ind i Maskinrummet til ham og gav sig til at skælde ham ud og true ham. Det syntes han ikke om; for at faa Ende paa det lukkede han Døren og sagde: »Nu slipper ingen af Jer ud, før vi har faaet ordnet den Sag.« Saa udvalgte lian den største af Mændene og stillede sig i Kampstilling overfor ham, og mens de to nu sloges, saa de andre til. Det viste sig hurtigt, at de af Murdock an- vendte slaaende Argumenter var kraftigere end Modpartens, og da Corn- wallmændene syntes godt om hans Maade at diskutere en Sag paa,