Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE FØRSTE FLYVEAPPARATER
253
Begge Drengene var sat i Latinskolen; men deres »Flyvelyster«
tog saa meget af deres Tid og Interesse, at det gik ud over deres Skole-
arbejde. Moderen, tog dem saa ud af Latinskolen, satte Gustav i Real-
skolen og sendte Otto til en. teknisk Skole i Potsdam. Her opnaaede
han efter to Aars Forløb det bedste Eksamensresultat, der endnu var
opnaaet af nogen Elev. Derefter kom han. til Berlin, hvor han arbejdede
i en Maskinfabrik og udviklede en stor Færdighed i alle Slags Præci-
sionsarbejder.
Imidlertid havde han ikke glemt sin Kærlighed til Flyveproblemet.
I Ferierne fortsatte Brødrene deres Iagttagelser over Fugleflugten, og
hvad Otto lærte af Teori og Praksis i Potsdam og Berlin kom deres Pla-
ner til Gode. Da han efter et Aars Arbejde paa Maskinfabrikken kom
til Anklam for at tilbringe en Maaned i Hjemmet, medbragte han et
Bundt Lister af Palisandertræ, bestemte for en ny Flyvemaskine.
Gustav, der uddannede sig til Bygmester, tog Orlov fra sit Arbejde
for at hjælpe Broderen, og saa tog begge for Alvor fat paa at tilspidse
og afrunde Trælisterne, der skulde bruges som en Slags Fjerribber i
to store Vinger af 3 Meters Længde. Det var et drøjt Stykke Arbejde,
da Palisandertræ er meget haardt. Fjerfanerne dannedes af store Gaase-
svingfjer, der fastsyedes Side om Side paa Tøjstrimler; hele Byens
ret anselige Forraad af saadanne Svingfjer blev opkøbt i denne Anled-
ning. Ogsaa Paasyningen. af Fjerene var meget besværlig, og mange
Bloddraaber fra Fingrene plettede de hvide Fjer. Vingerne befæstedes
til to Bøjler, af hvilke den ene blev spændt om Brystet, den anden
om Hofterne. Vingerne var ved en Vink elvægtstang og Snoretræk
sat saaledes i Forbindelse med Flyverens Ben, at han ved at strække
disse ud vilde frembringe et Nedslag af Vingerne, medens disse atter
gik til Vejrs, naar Benene blev trukket op. Under Nedslaget dannede
Fjerene en. tæt Flade, men. under Opslaget aabnede de sig ventilagtigt.
Apparatet blev hængt op under Tagbjælkerne i et stort Rum i Li-
lienthals Hus og den ene eller anden af Brødrene anbragte sig i det
og sparkede kraftigt ud med Benene. Hver Gang Benene straktes ud,
slækkedes det Tov, det hele var ophængt i; Vingeslaget løftede altsaa
virkelig Personen, og dette maatte i og for sig regnes for et stort og
opmuntrende Resultat, særlig i Betragtning af, at de to menneske-
lige Begyndere i Flyvekunsten ikke som Storkene tog Vinden (eller
Fremløb) til Hjælp under Opflyvningen. Men. det var rigtignok kun
en. ganske ringe Løftning, der opnaaedes og den varede kun et Øjeblik
under Vingenedslaget, under Opslaget indtraadte der et ublidt Fald,
hvorved Ophængningstovet atter strammedes.