Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
DE FØRSTE FLYVEAPPARATER 253 Begge Drengene var sat i Latinskolen; men deres »Flyvelyster« tog saa meget af deres Tid og Interesse, at det gik ud over deres Skole- arbejde. Moderen, tog dem saa ud af Latinskolen, satte Gustav i Real- skolen og sendte Otto til en. teknisk Skole i Potsdam. Her opnaaede han efter to Aars Forløb det bedste Eksamensresultat, der endnu var opnaaet af nogen Elev. Derefter kom han. til Berlin, hvor han arbejdede i en Maskinfabrik og udviklede en stor Færdighed i alle Slags Præci- sionsarbejder. Imidlertid havde han ikke glemt sin Kærlighed til Flyveproblemet. I Ferierne fortsatte Brødrene deres Iagttagelser over Fugleflugten, og hvad Otto lærte af Teori og Praksis i Potsdam og Berlin kom deres Pla- ner til Gode. Da han efter et Aars Arbejde paa Maskinfabrikken kom til Anklam for at tilbringe en Maaned i Hjemmet, medbragte han et Bundt Lister af Palisandertræ, bestemte for en ny Flyvemaskine. Gustav, der uddannede sig til Bygmester, tog Orlov fra sit Arbejde for at hjælpe Broderen, og saa tog begge for Alvor fat paa at tilspidse og afrunde Trælisterne, der skulde bruges som en Slags Fjerribber i to store Vinger af 3 Meters Længde. Det var et drøjt Stykke Arbejde, da Palisandertræ er meget haardt. Fjerfanerne dannedes af store Gaase- svingfjer, der fastsyedes Side om Side paa Tøjstrimler; hele Byens ret anselige Forraad af saadanne Svingfjer blev opkøbt i denne Anled- ning. Ogsaa Paasyningen. af Fjerene var meget besværlig, og mange Bloddraaber fra Fingrene plettede de hvide Fjer. Vingerne befæstedes til to Bøjler, af hvilke den ene blev spændt om Brystet, den anden om Hofterne. Vingerne var ved en Vink elvægtstang og Snoretræk sat saaledes i Forbindelse med Flyverens Ben, at han ved at strække disse ud vilde frembringe et Nedslag af Vingerne, medens disse atter gik til Vejrs, naar Benene blev trukket op. Under Nedslaget dannede Fjerene en. tæt Flade, men. under Opslaget aabnede de sig ventilagtigt. Apparatet blev hængt op under Tagbjælkerne i et stort Rum i Li- lienthals Hus og den ene eller anden af Brødrene anbragte sig i det og sparkede kraftigt ud med Benene. Hver Gang Benene straktes ud, slækkedes det Tov, det hele var ophængt i; Vingeslaget løftede altsaa virkelig Personen, og dette maatte i og for sig regnes for et stort og opmuntrende Resultat, særlig i Betragtning af, at de to menneske- lige Begyndere i Flyvekunsten ikke som Storkene tog Vinden (eller Fremløb) til Hjælp under Opflyvningen. Men. det var rigtignok kun en. ganske ringe Løftning, der opnaaedes og den varede kun et Øjeblik under Vingenedslaget, under Opslaget indtraadte der et ublidt Fald, hvorved Ophængningstovet atter strammedes.