Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
OTTO LILIENTHAL
Lilienthals Flyveapparat Nr. 3.
Resultatet tilfredsstillede næppe de unge Flyveres Ærgerrighed;
men inden de kunde forsøge paa andre Maader, var Ferien forbi og
Flyvemaskine Nr. 2 blev lagt paa Pulterkammeret.
Otto kom i Oktober 1867 ind paa en højere teknisk Skole i Berlin,
hvor han skulde studere Mekanik, og i det følgende Aar kom ogsaa
Broderen til Berlin for at uddanne sig videre i sit Fag. Til at begynde
med havde det de yderst fattigt; Kirsebær for en Groschen (en halv Snes
Øre) og Semier for en lige saa stor Sum regnede de for en god Mid-
dagsmad. Men efter
nogen Tid fik Otto et
Stipendium paa godt
800 Kr. om Aaret; »af
denne fabelagtige Sum
levede vi begge som
Fyrster«, siger Otto.
De brugte dog ikke
alle Pengene til Vellev-
ned, men fik nok til-
overs til Bygning af en
ny Flyvemaskine. Ved
denne vilde de undgaa
det ubehagelige Fald
under Vingernes Op-
gang. Derfor gav de
den to Sæt Vinger, det
ene Sæt bestaaende af
et Par bredere, det an-
det af to Par smallere Vinger. Vingerne svingede om en vandret Aksel saa-
ledes, at naar den højre Vinge i Enkeltparret gik ned og den venstre op,
drejedes Vingerne i Dobbeltparret paa modsat Maade; idet man vekselvis
strakte det ene og det andet Ben ud, drejedes Vingesættene skiftevis i
den ene og den anden Retning. Vingefladerne dannedes ikke af Gaasefjer,
men af ventilagtigt bevægede Tøjklapper, afstivede med tynde Pilevidjer.
Ribberne dannedes af tykkere Vid jer. I en. Ferie satte de Apparatet
sammen, ude paa en Onkels Landejendom, hvor de saa hængte det op
og prøvede det. For at faa det til at g aa til Vejrs maatte de imidlertid
ved en Modvægt paa ca. 40 Kilogram ophæve Halvdelen af Appara-
tets og Personens samlede Vægt, og endda lod det sig kun gøre for en
kort Tid ved et voldsomt Arbejde, rimeligvis under Udfoldelse af en
Hestekraft el. Ign.
'tOkg
80 kg.