Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

NYE FLYVE APPARATER OG ANDRE OPFINDELSER 255 Hermed var, hvad man kunde kalde de ungdommelige Flyveforsøg, afsluttede. Brødstudierne lagde foreløbig helt Beslag paa de to Brø- dres Tid, og i 1870 deltog Otto i Krigen med Frankrig; han var bl. a. med ved Belejringen af Paris. Under Felttoget fandt han imidlertid ofte Lejlighed til at beskæftige sig med Flyveproblemet, og han vendte hjem fuld af Planer. Da Gustav traf ham Dagen før Indtoget i Ber- lin, var hans første Ord: »Nu skal vi nok føre Sagen igennem«. Det var nu ikke saa let, som han troede; men Arbejdet kom dog ind i et nyt og frugtbarere Spor. I Stedet for at lave deres Flyveapparater, der straks skulde gøre dem til Fuglenes Lige, byggede Otto og Gustav nu Modeller, som samtidig med at de slog med Vingerne, fløj frem gennem Luften, og det blev dem klart, at Fremfarten i høj Grad formindskede det Ar- bejde, der krævedes til Modvirkning af Tyngdekraften. Disse Model- forsøg tvang dem bl. a. til at beskæftige sig med Ligevægtsproblemet. Flere af Modelforsøgene gav særdeles smukke Resultater; men Ottos Erhvervsvirksomhed og Gustavs Fraværelse under Ophold i Østrig og England bragte atter en Pavse i Arbejdet. Først i 1874, da Gustav kom tilbage til Berlin, optoges Forsøgene paany. Brødrene byggede en Model af Størrelse som en Stork og forsynede den med en ganske let Dampmaskine af Ottos Konstruktion. Maskinen var imid- lertid for kraftig; den frembragte saa stærke Vingeslag, at Luftmod- standen sønderbrød Vingerne. Ved samme Tid udførte de Forsøg med en stor fuglelignende Drage, der viste ejendommelige Egenskaber, men ogsaa denne blev ødelagt, idet den styrtede ned fra en betydelig Højde. Det tilsyneladende spildte Arbejde kom dog Otto til Gode paa an- den Maade. Han var ansat som Konstruktionsingeniør paa en Ma- skinfabrik, hvor han bl. a. beskæftigede sig med Beregninger over Varmluftsmotorer, men dog særlig havde med Dampmaskiner at gøre. Da han nu vilde bygge en let Dampmaskine til sin Flyvemaskine, fandt han paa at danne Kedelen af et Slangerør; nogle Aar efter udviklede han denne Opfindelse videre og tog Patent paa Slangerørssystemet. Da der den Gang var stor Trang til Smaamotorer, og Slangerørskedlens Farefrihed blev anerkendt af Myndighederne, slog Opfindelsen an, og Otto kunde tænke paa at etablere sig selvstændigt. I Mellemtiden havde han ogsaa givet sig af med andre Opfindelser. For at indføre sit Firmas Maskiner rejste han meget i Bjærg værks- distrikter, og han kom derved ind paa den Tanke at konstruere en Maskine til Løsskæring af Stenkullene. Han fik Orlov fra sit Firma for at virke for denne Opfindelse, og det lykkedes ham ogsaa at faa nogle