Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

256 OTTO LILIENTHAL Bestillinger fra Bjærgværker; men da der paa den Tid var stor Arbejds- løshed i Kulgruberne, var man de fleste Steder meget lidt tilbøjelig til at indføre Maskinkraft. Et værdifuldt Udbytte havde han imidlertid af sine Rejser i Bjærgværksegnene, idet han i Sachsen traf sin fremti- dige Hustru, Datter af en Bjærg værksfunktionær; med hende blev han gift i 1875. Sammen med Broderen, der et Par Aar boede hos det unge Par, udviklede han et System for Stenbyggeklodser, som senere vandt stor Udbredelse — »en Opfindelse«, siger Gustav Lilienthal, »der glæder mange Barnehjærter, men voldte os store Bryderier og endnu større Pengetab.« Af Ærgrelse herover snørede Gustav i 1881 sin Randsel og rejste til Australien. Herfra korresponderede han med Broderen om Flyve- problemet og skildrede bl. a. indgaaende Albatros’ens Flugt, som han under Overrejsen havde haft Lejlighed til at iagttage ved Kaplandet; men først efter Gustavs Hjemkomst i 1886 genoptoges Forsøgene. Ottos Forretning var imidlertid gaaet saa godt, at han havde kun- net bygge sig et Hus i Gross-Lichterfelde. Han havde indrettet sig et Laboratorium, og her saa vel som paa Græssletten udenfor blev der i det følgende Aar udført et stort og betydningsfuldt Arbejde. I Stedet for at lave Flyvemaskiner eller Modeller dertil, tog Brødrene nu med fuld Kraft fat paa Undersøgelser over Luftmodstanden. Kendskabet til disse Ting var yderst ufuldkomment. Man havde om Luftmodstanden vel opstillet nogle Læressætninger, der var saa nogenlunde gyldige under visse simple Forhold og Forudsætninger; men. de passede slet ikke for de mere indviklede Forhold under Fugle- flugten. De stod her snarest som en Hindring for virkelig Forstaaelse, idet den, der vilde prøve at trænge til Bunds i Sagen, ikke kunde undgaa at komme i tilsyneladende Modstrid med fastslaaede Regler — en Mod- strid som Fuglene i Virkeligheden stadig havde demonstreret offent- lig for enhver, der kunde baade se og tænke, og som vilde forsøge at anvende Reglerne paa deres Flugt. Brødrene benyttede til deres Forsøg bl. a. et Stillads med et Par lange Arme, der kunde sættes i hurtig Omdrejning. Paa Enden af disse Arme anbragte de forskellige Genstande med plane eller krumme Fla- der, og under Omdrejningen maalte de Luftmodstanden mod disse Genstande. Ved andre Apparater maalte de Vindens Hastighed og Retning og dens Tryk paa Genstande af forskellig Form. Det var et paa én Gang taknemligt og utaknemligt Arbejde: Tak- nemligt for den, der blot ønskede at gøre Opdagelser og frigøre sig for tillærte Formlers Herredømme; utaknemligt for den, der stræbte efter Ære og Anerkendelse, økonomisk og videnskabelig Støtte.