Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
OTTO LILIENTHAL
Bestillinger fra Bjærgværker; men da der paa den Tid var stor Arbejds-
løshed i Kulgruberne, var man de fleste Steder meget lidt tilbøjelig til
at indføre Maskinkraft. Et værdifuldt Udbytte havde han imidlertid
af sine Rejser i Bjærgværksegnene, idet han i Sachsen traf sin fremti-
dige Hustru, Datter af en Bjærg værksfunktionær; med hende blev
han gift i 1875.
Sammen med Broderen, der et Par Aar boede hos det unge Par,
udviklede han et System for Stenbyggeklodser, som senere vandt stor
Udbredelse — »en Opfindelse«, siger Gustav Lilienthal, »der glæder mange
Barnehjærter, men voldte os store Bryderier og endnu større Pengetab.«
Af Ærgrelse herover snørede Gustav i 1881 sin Randsel og rejste
til Australien. Herfra korresponderede han med Broderen om Flyve-
problemet og skildrede bl. a. indgaaende Albatros’ens Flugt, som han
under Overrejsen havde haft Lejlighed til at iagttage ved Kaplandet;
men først efter Gustavs Hjemkomst i 1886 genoptoges Forsøgene.
Ottos Forretning var imidlertid gaaet saa godt, at han havde kun-
net bygge sig et Hus i Gross-Lichterfelde. Han havde indrettet sig et
Laboratorium, og her saa vel som paa Græssletten udenfor blev der i
det følgende Aar udført et stort og betydningsfuldt Arbejde. I Stedet
for at lave Flyvemaskiner eller Modeller dertil, tog Brødrene nu med
fuld Kraft fat paa Undersøgelser over Luftmodstanden.
Kendskabet til disse Ting var yderst ufuldkomment. Man havde
om Luftmodstanden vel opstillet nogle Læressætninger, der var saa
nogenlunde gyldige under visse simple Forhold og Forudsætninger;
men. de passede slet ikke for de mere indviklede Forhold under Fugle-
flugten. De stod her snarest som en Hindring for virkelig Forstaaelse,
idet den, der vilde prøve at trænge til Bunds i Sagen, ikke kunde undgaa
at komme i tilsyneladende Modstrid med fastslaaede Regler — en Mod-
strid som Fuglene i Virkeligheden stadig havde demonstreret offent-
lig for enhver, der kunde baade se og tænke, og som vilde forsøge at
anvende Reglerne paa deres Flugt.
Brødrene benyttede til deres Forsøg bl. a. et Stillads med et Par
lange Arme, der kunde sættes i hurtig Omdrejning. Paa Enden af disse
Arme anbragte de forskellige Genstande med plane eller krumme Fla-
der, og under Omdrejningen maalte de Luftmodstanden mod disse
Genstande. Ved andre Apparater maalte de Vindens Hastighed og
Retning og dens Tryk paa Genstande af forskellig Form.
Det var et paa én Gang taknemligt og utaknemligt Arbejde: Tak-
nemligt for den, der blot ønskede at gøre Opdagelser og frigøre sig for
tillærte Formlers Herredømme; utaknemligt for den, der stræbte efter
Ære og Anerkendelse, økonomisk og videnskabelig Støtte.