Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 DE FØRSTE GLIDEFLUGTER 257 Lilienthal fandt mange nye og værdifulde Resultater. Særligt paa- viste han, at Plader o. desl., der var formede paa lignende Maade som Fuglevinger, baade med Hensyn til Luftmodstandens Størrelse og Trykkets Retning under Bevægelsen frembød betydelige Fordele frem- . for plane Flader. Disse og andre interessante Resultater nedlagde han i den før nævnte Bog »Der Vogelflug als Grundlage der Fliegekunst«, hvis første Udgave udkom i 1889. Skønt langtfra alt, hvad der siges i denne Bog kan staa for en senere Tids Kritik, var den dog et saa vig- tigt Bidrag til Udviklingen af en Videnskab, der var i sin første Barn- dom, og som havde en stor Fremtidsbetydning, at den. burde have vakt den største Opmærksomhed. Men saaledes gik det ikke. Indenfor de gode gamle Videnskaber som Zoologi og Botanik, Kemi og Mineralogi, Historie og Sprogvidenskab o. s. v. og deres talrige Underafdelinger finder enhver Specialundersøgelse, som bringer et eller andet nyt, med Lethed sin Plads, videnskabelige Tidsskrifter staar aabne for Medde- lelser derom, og fortsat Arbejde i den paagældende Retning fører til Professorstillinger, Stipendier eller anden Støtte Men Lilienthal fandt hverken i den ene eller den anden Henseende Jordbunden beredt for sine Undersøgelser. Allerede Titlen paa hans Bog, hvori Ordet »Flyve- kunst« var nævnt, gjorde den mistænkelig i videnskabelig Henseende og stemplede den paa Forhaand for de fleste som en Fantasts og Di- lettants Arbejde, og hans i flere Henseende grundlæggende Iagttagel- ser blev kun. lidet paaagtet og paaskønnet. Større Opmærksomhed vakte det, da han prøvede at føre sine Teo- rier ud i Praksis og begyndte en. Række Flyveforsøg af væsentlig an- den Art end med de tidligere Flyvemaskiner, idet han i Stedet for at anvende Vingeslag foreløbig blot- vilde efterligne Fuglenes »Glideflugt« paa udbredte Vinger. Allerede mens Bogen var under Trykning, havde han prøvet med store Bæreflader at springe ud fra et Springbræt mod Vinden og lade sig bære af den; men der kom ikke synderligt ud af disse Forsøg, saa længe han holdt sig til den flade Jord. Langt bedre gik det, da han forlagde Forsøgene til en Grusgrav, hvor han. sprang ud fra Ran- den, saa at han kunde dale et betydeligt Stykke, inden han naaede Jorden. Endnu bedre blev det, da han valgte Steder, hvor han kunde løbe ned ad en Bakke, indtil han »fik Luft under Vingerne« og kunde svæve videre fremad, til Dels baaret af den ad Bakkeskraaningen op- strygen.de Vind — ofte endog løftet af den op over sit Udgangspunkt. I 1894 lod han med stor Bekostning ved Gross Lichterfelde opkaste en kegleformig Høj af 15 Meters Højde. Fra Toppen af den kunde han, hvad Vej end Vinden blæste, løbe ned mod Vinden. I den øverste Del af Højen havde han. indrettet sig et Rum til Flyveapparaterne. Imid- Opfindernes Liv. II.