Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
270
BRØDRENE WRIGHT
brikken var grundlagt ved Brødrenes egne beskedne Sparepenge, og
det var deres personlige Dygtighed som Mekanikere, der var Aarsagen
til Maskinernes store Anseelse. Deres Ærgerrighed og Evner gik ikke
i Retning af at organisere et stort Foretagende under Tildragning af
fremmed Kapital. Opad stræbte de vel, men det var ikke mod større
Forretning og Indtægter, men mod højere mekaniske Opgaver. Wil-
bur begyndte saaledes tidlig at beskæftige sig med Bygningen af Eks-
plosionsmotorer, i hvilken Anledning han bl. a. studerede Varme-
teori. Han forsøgte dog ikke at sætte Motor paa sine Cykler. Han
skulde derimod snart finde et andet og større Maal for Motorens An-
vendelse paa et Omraade, som mere og mere fangede hans og Brode-
rens hele Interesse.
De har selv i en Artikel i The Century Magazine fortalt om, hvor-
ledes deres Interesse for Flyvekunsten først blev vakt i deres tidlige
Barndom og senere udviklede sig.
»I Efteraaret 1878,<< skriver de, »kom vor Fader en Dag hjem med
en Genstand, som han delvis holdt skjult i sine Hænder. Inden vi
kunde se, hvad det var, kastede han den ud i Stuen. I Stedet for at
falde til Gulvet, som vi havde ventet, fløj den gennem Stuen op til
Loftet, hvor den flagrede om en lille Stund, hvorefter den endelig da-
lede ned til Gulvet. Det var et lille Legetøj, der fra et videnskabe-
ligt Synspunkt betragtet bør kaldes en Helicoptere eller Skrueflyver;
men i ophøjet Ligegyldighed for videnskabelige Distinktioner kaldte
vi Genstanden en Flagermus. Det var et let Stel af Bambus og Kork,
hvorover der var spændt Papir, saaledes at det hele dannede to Skruer,
som blev drevet rundt i modsatte Retninger af sammensnoede Gummi-
baand. Et saa skrøbeligt Legetøj kunde naturligvis ikke vare længe,
da det kom i Drengehænder; men Erindringen om det forblev levende
hos os.«
»Nogle Aar efter begyndte vi selv at bygge Skrueflyvere af denne
Art og gjorde dem stadig større; men til vor Forbavselse opdagede
vi, at jo større »Flagermusene« var, desto daarligere fløj de. Vi vidste
ikke endnu, at naar man fordoblede Maskinens Dimensioner, krævede
den 8 Gange saa stor Kraft. Tilsidst tabte vi Modet og tog atter fat
paa at bygge Drager, en Sport, som vi drev med saa stor Iver, at vi
blev anset for sagkyndige paa dette Omraade. Men da vi blev ældre,
maatte vi opgive denne fængslende Beskæftigelse som en Leg, der.
ikke passede sig for Drenge i vor Alder.«
Først da Efterretningen om Lilienthals sørgelige Død i Aaret 1896
kom til Amerika, begyndte Brødrene paany at skænke Flyveproblemet