Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

270 BRØDRENE WRIGHT brikken var grundlagt ved Brødrenes egne beskedne Sparepenge, og det var deres personlige Dygtighed som Mekanikere, der var Aarsagen til Maskinernes store Anseelse. Deres Ærgerrighed og Evner gik ikke i Retning af at organisere et stort Foretagende under Tildragning af fremmed Kapital. Opad stræbte de vel, men det var ikke mod større Forretning og Indtægter, men mod højere mekaniske Opgaver. Wil- bur begyndte saaledes tidlig at beskæftige sig med Bygningen af Eks- plosionsmotorer, i hvilken Anledning han bl. a. studerede Varme- teori. Han forsøgte dog ikke at sætte Motor paa sine Cykler. Han skulde derimod snart finde et andet og større Maal for Motorens An- vendelse paa et Omraade, som mere og mere fangede hans og Brode- rens hele Interesse. De har selv i en Artikel i The Century Magazine fortalt om, hvor- ledes deres Interesse for Flyvekunsten først blev vakt i deres tidlige Barndom og senere udviklede sig. »I Efteraaret 1878,<< skriver de, »kom vor Fader en Dag hjem med en Genstand, som han delvis holdt skjult i sine Hænder. Inden vi kunde se, hvad det var, kastede han den ud i Stuen. I Stedet for at falde til Gulvet, som vi havde ventet, fløj den gennem Stuen op til Loftet, hvor den flagrede om en lille Stund, hvorefter den endelig da- lede ned til Gulvet. Det var et lille Legetøj, der fra et videnskabe- ligt Synspunkt betragtet bør kaldes en Helicoptere eller Skrueflyver; men i ophøjet Ligegyldighed for videnskabelige Distinktioner kaldte vi Genstanden en Flagermus. Det var et let Stel af Bambus og Kork, hvorover der var spændt Papir, saaledes at det hele dannede to Skruer, som blev drevet rundt i modsatte Retninger af sammensnoede Gummi- baand. Et saa skrøbeligt Legetøj kunde naturligvis ikke vare længe, da det kom i Drengehænder; men Erindringen om det forblev levende hos os.« »Nogle Aar efter begyndte vi selv at bygge Skrueflyvere af denne Art og gjorde dem stadig større; men til vor Forbavselse opdagede vi, at jo større »Flagermusene« var, desto daarligere fløj de. Vi vidste ikke endnu, at naar man fordoblede Maskinens Dimensioner, krævede den 8 Gange saa stor Kraft. Tilsidst tabte vi Modet og tog atter fat paa at bygge Drager, en Sport, som vi drev med saa stor Iver, at vi blev anset for sagkyndige paa dette Omraade. Men da vi blev ældre, maatte vi opgive denne fængslende Beskæftigelse som en Leg, der. ikke passede sig for Drenge i vor Alder.« Først da Efterretningen om Lilienthals sørgelige Død i Aaret 1896 kom til Amerika, begyndte Brødrene paany at skænke Flyveproblemet