Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

OPFINDERNES EGENSKABER 275 og Glæden over, at de havde naaet det store Maal, Mennesker havde drømt om og stræbt efter i Aartusinder — vundet en Sejr, der i Be- tydning langt overgik den, som de to franske Brødre Montgolfier havde vundet, da de 120 Aar forud bragte den første store Varmluftsballon til at hæve sig fra Jorden. At de følte Storheden af deres Bedrift, fremgaar ogsaa af den anførte Beretning, saa jævn og bramfri den er. Det var ingen Tilfældighed, at det netop blev disse to Mænd, som vandt Sejren. Man kan vel sige, at Tiden var moden til den store Opfindelse; men naar Værket blev fuldført af dem og ikke af nogen af de mange andre, der samtidig med dem eller kort Tid før eller efter dem arbejdede mod samme Maal, havde det sin gode Grund deri, at ingen af de andre i samme Grad som de sad inde med alle de Egen- skaber, som Arbejdet krævede. De var viljestærke og udholdende Mænd, som sindigt og taalmo- digt arbejdede sig frem mod Maalet Aar efter Aar uden at overspringe noget Led. De var flittige Læsere, som rustede sig ved Studiet af alt, hvad der tidligere var skrevet om Sagen. De havde Videnskabsman- dens Evne til selvstændigt at bearbejde Stoffet, tænke nye Tanker og stille Spørgsmaal til Naturen gennem godt tilrettelagte Forsøg. De var skarpe Iagttagere, der mærkede sig hver lille Omstændighed, som havde Indflydelse paa de opnaaede Resultater. De havde Sports- mandens Mod og Aandsnærværelse i Kampen med Uheld og Farer og hans sikre Herredømme over sine Bevægelser, men ingen Tilbøje- lighed til at opsøge Faren for dens egen Skyld eller til at udføre over- raskende Kunststykker, sætte Rekorder o. s. v. Endelig var de dyg- tige Mekanikere, som selv byggede deres Apparater og havde den grun- digste Kendskab til hver eneste Enkelthed i dem. Deres Evne og Lyst til selv at udføre det mekaniske Arbejde vakte senere i Frankrig stor Beundring saa vel hos Arbejdere som hos Fabri- kanter, ‘de fik med at gøre. Den bekendte Automobilfabrikant Leon Bollée, i hvis Fabrik Wilbur Wright arbejdede paa sin Maskine, siger om ham: »Til vore moderne udstyrede Værksteder medbragte han alt, hvad han havde Brug for, som om det var en Urskov, han kom til. Man mærkede, at det var en Mand, som var vant til alene at stole paa sig selv. Karakteristisk er følgende lille Hændelse: Da den sidste Naal brækkede under Sammensyningen af Stoffet, sendte han ikke Bud efter en ny fra den nærmeste Butik, men lavede sig i Stedet for selv en ny Naal.« Tyskeren Heinrich Adams, fra hvis Bog »Flug« en stor Del af Op- lysningerne om de to Opfindere er hentet, fortæller, at da han en Gang 18*