Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
BRØDRENE WRIGHT
i en Hvirvel af vanskelige teoretiske Spørgsmaal, og længe tumlede
de saaledes om mellem disse, at deres Diskussioner om de enkelte Pro-
blemer ofte endte med, at den ene var gaaet over til den andens Me-
ning og den anden samtidig til den enes. Men tilsid st naaede de dog
til en klar Forstaaelse af Principperne for Skruernes Konstruktion.
Efter at de selv havde bygget en Motor og anbragt den tillige med to
Drivskruer i et Flyveapparat, udførte de den 17. December 1903 den
første Motorflugt. Om denne verdenshistoriske Begivenhed fortæl-
ler de:
»Der var kun fem Personer til Stede foruden os selv. Det var John
T. Daniels, W. S. Dough og A. D. Etheridge fra Redningsstationen
Kill Devill, endvidere W. C. Brinkley fra Manteo og John Ward fra
Naghead. Skønt der var udsendt en Indbydelse til alle, der boede
indenfor en Afstand af 5—6 (engelske) Mil, var der dog ikke mange,
som havde Lyst at udsætte sig for den raa Decembervind for igen en
Gang at se en Flyvemaskine, der ikke kunde flyve — hvad de gik ud
fra. Den første Flugt varede kun 12 Sekunder; det var kun meget lidt
i Sam men 1 igning med Fuglenes, men det var første Gang i Menneske-
hedens Historie, at en Maskine med et Menneske ved egen Kraft har
hævet sig i fri Flugt, fløjet vandret fremad gennem Luften uden For-
mindskelse af Hastigheden og tilsidst landet uden at blive til Vrag.
Den anden og tredje Flugt varede noget længere. Den fjerde varede
59 Sekunder, i hvilke der tilbagelagdes en Strækning af 852 lod (ca.
250 Meter) hen over Jorden mod en Vind med Hastighed 20 Mil (32
Kilometer) i Timen.«
»Efter den sidste Flugt blev Maskinen ført tilbage til Lejren og
anbragt der. Vi troede, at den her var i Sikkerhed; men nogle Mi-
nutter efter, mens vi stod fordybede i Samtale om Flyvningen, blev
Maskinen truffet af et stærkt Vindstød. Vi løb alle til for at holde
fast paa den, men kom for sent. Hr. Daniels, der var en Kæmpe af
Vækst og besad kæmpemæssige Kræfter, blev løftet helt op fra Jor-
den. Han faldt ned i Flyvemaskinen mellem Bærefladerne og blev
rystet om som Smaasten i en Rangle, idet Maskinen væltede sig frem
og tilbage. Til Slut faldt han paa Sandet uden at have faaet anden
Mén af Uheldet end nogle Skrammer. Men Skaden paa Maskinen
umuliggjorde en Fortsættelse af Forsøgene.«
Brødrene fortæller ikke i hvilken Stemning de var efter denne Dags
Begivenheder. Men hvor ærgerligt det end kunde være, at Forsøgene
saa hurtigt blev afbrudte, tør man dog sikkert gaa ud fra, at Ærg-
relsen herover kun har spillet en ringe Rolle ved Siden af Stoltheden