Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FORBEREDENDE FORSØG 273 foretaget Maalinger af Lufttrykket mod næsten 50 forskellige Flader, stillede under Vinkler af 0,2%, 5, 7% °- s> v- °P til 45° mod Luft- strømmens Retning.« Herved opdagede de mange nye og mærkelige Resultater. F. Eks. fandt de, at en firkantet plan Flade, i Modstrid med alle tidligere op- stillede Formler, modtog større Lufttryk, naar Vinden traf den under en Vinkel paa 30°, end naar Vinklen var 45 °. Dette var saa paa- faldende, at de var nærved at tabe Tilliden til deres egne Maalinger; men saa fandt de paa et simpelt Forsøg, hvorved det overraskende Re- sultat let kunde kontrolleres. De lavede en Vindfløj med to Flader, som var anbragt under en Vinkel af 80 0 mod hinanden. Man skulde nu tro, at den vilde stille sig symmetrisk med Hensyn til Vindretnin- gen med Kanien vendende mod Vinden. Hvis Brødrenes Maalinger var rigtige, vilde dette vel være en Ligevægtsstilling; men Ligevægten vilde være ustadig; thi afveg Fløjen blot lidt derfra, saa at Vinden ramte den ene Flade under en Vinkel paa 41 °, den anden under en Vinkel paa 39 °, skulde den sidste faa stærkest Tryk, hvorved Fløjen vilde drives længere ud fra den symmetriske Stilling, indtil den kom i en Skævstilling, hvor Trykket var éns paa begge Flader; dette skulde være Tilfældet, naar Vinklerne var omtrent 30 0 og 50 °. Forsøget viste, at Vindfløjen virkelig opførte sig paa denne mærkelige Maade. Dette lille Eksempel kan paa én Gang give et Begreb om den Grun- diglied, hvormed de to Opfindere tog fat, det Snille, de udfoldede, og de Opdagerglæder, som blev deres Løn, allerede inden de havde naaet deres endelige Maal. Hvorledes de fik Bugt med Vanskelighederne, løste Flyveproblemet og efter at være miskendt gennem flere Aar endelig nedslog al Tvivl er fortalt i »Opfindelsernes Bog«. I det følgende vil vi imidlertid søge at komme Opfinderne selv noget nærmere ind paa Livet, dels ved An- føring af deres egne Udtalelser, dels ved Fremdragning af deres per- sonlige Oplevelser eller af Træk, der kan tjene til Belysning af deres Karakter. I 1902 udførte de op mod 1000 Luftglidninger og opnaaede et saa fuldkomment Herredømme over deres Maskine, at en ulærd Mand, der var deres Hjælper, erklærede, at hvis de blot gav Maskinen en Fjerdragt, saa at den blev lettere, vilde de kunne blive i Luften saa længe det skulde være. Selv vidste de imidlertid, at en Fjerklæd- ning ikke vilde gøre Maskinen lettere, men tungere, og at det ikke var Fjer eller Vinger, den trængte til, men derimod Motor og Skruer. Ved Beregningen af, hvorledes disse skulde bygges, kom de nu atter ud Opfindernes Liv. II. 18