Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
LOKOMOTIVET OG ANDRE OPFINDELSER 61 sig til Firmaets Konkurrent Hornblower. Men han fik ikke meget ud af det, da Konkurrencen hæmmedes af Watts Patentrettigheder. Efter at disse i 1800 var udløbet, oprettede Trevithick sammen med sin Fætter Vivian en Maskinfabrik i Camborne i Cornwall, og nu syntes Verden at ligge aaben, for ham. Først og fremmest kunde han virkeliggøre sine Planer om Dampkørsel. Længe varede det heller ikke, inden den første Dampvogn viste sig i Cambornes Gader. Det kneb med at faa Tryk nok paa Dampen; men naar det endelig var lykkedes, indbød Trevithick gæstfrit Tilskuerne til at springe op, og af Sted gik det igennem Gaderne, saa længe Kedlen kunde give Damp nok; men det var rigtignok ikke lang Tid ad Gangen. Med denne eller en anden Dampvogn tog Trevithick til London og foreviste for Be- taling Køretøjet i Virksomhed. Folk strømmede til for at se Vid- underet; men ret længe varede dette ikke. Opfinderens heftige Sind bragte ham i Strid med Grundens Ejer, og det synes, som om dette har givet Anledning til, at lian opgav Fremvisningen og solgte Maskinen. Han havde imidlertid nye Planer. Nu var det ikke Landevejs- kørsel, men Dampkørsel paa Skinner, der stod for ham som Maalet, og han fik snart Lejlighed til at gøre et Forsøg hermed ved Pen-y-darran Jærnværkerne, hvortil han havde udført en fast Dampmaskine. I Værkets Smedje byggede han i 1803 en Dampmaskine paa Hjul, be- stemt til at trække Vogne med Jærn paa en Værket tilhørende Skinne- vej. Dette var Verdens første Lokomotiv. Ved Prøvekørslen viste det sig i Stand til at trække Vogne med 10 Tons Jærn med en Hastig- hed af 7—8 Kilometer i Timen; men Skinnevejen kunde ikke taale denne Medfart, og efter at Lokomotivet havde for aar saget mange Brud og tilsidst løb af Sporet, blev Maskinen taget af Hjulene og sat til at udføre simpelt Pumpearbejde. Dermed maatte Trevethick foreløbig opgive de skønne Drømme om Dampkørsel; men derfor tabte han ikke Modet. Med en Sum Penge i Behold og Hjærnen fuld af Idéer, som han troede Formuer værd, gik han atter til London, hvor lian tog Patenter paa den ene Opfindelse efter den anden — Dampkraner, Vandsøjlemaskiner, Skibs- skruer og Jærnskibe. Alle de store Planer døde imidlertid Straadøden i Patentkontorets Arkiver; ingen af dem blev ført ud i Livet. Der var imidlertid nok af store og vanskelige Opgaver, som det var værd at løse, og med stor Begejstring kastede Trevithick sig over én, der vel kunde skræmme andre, nemlig Fremstilling af en Tunnel under Themsen; men. atter her viste det sig, at han havde overvur- deret sine Evner. Store Summer var allerede anvendt paa Foretagen- det, da dette maatte opgives.