Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LOKOMOTIVET OG ANDRE OPFINDELSER
61
sig til Firmaets Konkurrent Hornblower. Men han fik ikke meget
ud af det, da Konkurrencen hæmmedes af Watts Patentrettigheder.
Efter at disse i 1800 var udløbet, oprettede Trevithick sammen
med sin Fætter Vivian en Maskinfabrik i Camborne i Cornwall, og
nu syntes Verden at ligge aaben, for ham. Først og fremmest kunde
han virkeliggøre sine Planer om Dampkørsel. Længe varede det heller
ikke, inden den første Dampvogn viste sig i Cambornes Gader. Det
kneb med at faa Tryk nok paa Dampen; men naar det endelig var
lykkedes, indbød Trevithick gæstfrit Tilskuerne til at springe op, og
af Sted gik det igennem Gaderne, saa længe Kedlen kunde give Damp
nok; men det var rigtignok ikke lang Tid ad Gangen. Med denne eller
en anden Dampvogn tog Trevithick til London og foreviste for Be-
taling Køretøjet i Virksomhed. Folk strømmede til for at se Vid-
underet; men ret længe varede dette ikke. Opfinderens heftige Sind
bragte ham i Strid med Grundens Ejer, og det synes, som om dette har
givet Anledning til, at lian opgav Fremvisningen og solgte Maskinen.
Han havde imidlertid nye Planer. Nu var det ikke Landevejs-
kørsel, men Dampkørsel paa Skinner, der stod for ham som Maalet,
og han fik snart Lejlighed til at gøre et Forsøg hermed ved Pen-y-darran
Jærnværkerne, hvortil han havde udført en fast Dampmaskine. I
Værkets Smedje byggede han i 1803 en Dampmaskine paa Hjul, be-
stemt til at trække Vogne med Jærn paa en Værket tilhørende Skinne-
vej. Dette var Verdens første Lokomotiv. Ved Prøvekørslen viste
det sig i Stand til at trække Vogne med 10 Tons Jærn med en Hastig-
hed af 7—8 Kilometer i Timen; men Skinnevejen kunde ikke taale
denne Medfart, og efter at Lokomotivet havde for aar saget mange
Brud og tilsidst løb af Sporet, blev Maskinen taget af Hjulene og sat
til at udføre simpelt Pumpearbejde.
Dermed maatte Trevethick foreløbig opgive de skønne Drømme
om Dampkørsel; men derfor tabte han ikke Modet. Med en Sum
Penge i Behold og Hjærnen fuld af Idéer, som han troede Formuer
værd, gik han atter til London, hvor lian tog Patenter paa den ene
Opfindelse efter den anden — Dampkraner, Vandsøjlemaskiner, Skibs-
skruer og Jærnskibe. Alle de store Planer døde imidlertid Straadøden
i Patentkontorets Arkiver; ingen af dem blev ført ud i Livet.
Der var imidlertid nok af store og vanskelige Opgaver, som det
var værd at løse, og med stor Begejstring kastede Trevithick sig over
én, der vel kunde skræmme andre, nemlig Fremstilling af en Tunnel
under Themsen; men. atter her viste det sig, at han havde overvur-
deret sine Evner. Store Summer var allerede anvendt paa Foretagen-
det, da dette maatte opgives.