Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 62 RICHARD TREVITHICK Efter alle disse Skuffelser trak Trevithick sig tilbage til Camborne, og optog et virkelig frugtbringende Arbejde paa Dampmaskinens Ud- vikling. Sohof abrikken havde i det væsentlige holdt sig til de store, tunge, solide Lavtryksmaskiner med Kondensator. Men Arbejdet med Dampkøretøjer havde nødvendigt ført Trevethick ind paa at bygge mindre og lettere Højtryksmaskiner med Dampudstrømning direkte i Luften, og var end Dampkørslen strandet, kunde saadanne Maskiner ved deres aabenlyse Fordele erobre sig andre Virkefelter. Trevithick og Amerikaneren Evans maa nævnes som Banebrydere for Højtryksmaskinerne; men al Trevithicks Snille og Dygtighed for- maaede dog ikke at overvinde Englændernes Mistillid til disse Ma- skiner, som derfor kun fik en forholdsvis ringe Udbredelse i Hjem- landet. Uventet og pludselig aabnede der sig imidlertid i fjærne Egne vide og straalende Perspektiver for Opfinderen. Fra Peru kom en Schwei- zer, Urvillé, til England for i dette Teknikkens Hovedland at søge Raad mod den Misere, der herskede i de peruanske Sølv- og Guldminer, fordi man ikke længer kunde holde Vandet i Ave med de ældre simple Midler og paa den anden Side heller ikke kunde transportere de svære Watt’ske Dampmaskiner — selv adskilte i deres Enkeltdele — ad de smalle og stejle Bjærgstier, der førte til Minerne. Hos en Maskin- handler i London saa Urvillé nu en af Trevithicks smaa, men forholds- vis meget kraftigt virkende Højtryksmaskiner, og det stod ham hur- tigt klart, at dette netop var, hvad han søgte. Han købte Maskinen, rejste tilbage med den og fik den stillet op ved en af de rigeste Miner, hvor Vandet havde stanset Driften. Da det nu viste sig, at Maskinen formaaede atter at aabne Adgang til de tabte Skatte, fløj Trevithicks Navn ud over Landet. Regeringen sendte Urvillé til England med Paalæg om at bringe saa mange Ma- skiner som muligt og, hvis det paa nogen Maade lod sig gøre, tillige Opfinderen selv med sig tilbage. I September 1814 afgik 7 Maskiner til Peru tillige med tre Ingeniø- rer fra Cornwall, og to Aar efter fulgte Trevithick selv Kaldet, lokket af Løfter om umaadelige Rigdomme. I Februar 1817 gik han i Land i Peru, hvor han blev modtaget med fyrstelige Æresbevisninger som Landets Redningsmand. Gaderne var smykkede med Flag og Blom- ster, og Befolkningens Jubel og Begejstring gik over alle Bredder, ja Mineejerne besluttede at rejse en Statue af Sølv for »Don Ricardo«. Kort sagt en Hæder, Berømmelse og Rigdom, som den ærgerrige Opfinder næppe havde drømt om i sine dristigste Ungdomsdrømme, strømmede nu ind over ham i det fjærne, ukendte Land.