Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FRA HØIHED TIL FALD 63 Længe varede Herligheden dog ikke. I 1820 rejste Peru sig mod det spanske Herredømme, og de haardnakkede Kampe, som blev Følgen af denne Rejsning, virkede ødelæggende paa Landets Mine- industri. De kostbare Maskiner blev ødelagt af spanske Soldater, og Trevithick maatte tilsidst flygte ud af Landet, ledsaget af en Lands- mand. Efter en æventyrlig og farefuld Rejse over sneklædte Bjærg- kæder og gennem Urskove lykkedes det ham endelig at naa til Havnen Cartagena ved det caribiske Hav efter at have ladt al sin Bagage i Stikken. Af de peruanske Skatte havde han kun. et Par Sølvsporer i Behold. I Cartagena traf han en Landsmand, den unge Ingeniør Robert Stephenson — den Mand, hvis Fader bragte Lokomotivet til Sejr, og som selv skulde bane det Vej gennem Verden. Han havde været an- sat ved Sølvminer i Columbia og ventede nu paa et Skib, der kunde føre ham hjem. Stephenson havde tidligere hørt om Trevithicks vid- underlige Lykke; i Cornwall fortaltes det, at hans aarlige Fortjeneste var nær op imod 2 Millioner Kr. Og nu traf han i Kroen i Cartagena denne Krøsus som en. udtæret, lurvet klædt Mand, hvis Penge var brugt op næsten til sidste Skilling og som for at kunne komme tilbage til England maatte laane 1000 Kr. af Stephenson. Under Hjemrejsen strandede Skibet med de to Mænd under en Storm, og det var kun med Nød og næppe, at de Rejsende reddede Livet. »Havde jeg ikke været om Bord paa Stephensons Skib, vilde dette sikkert ikke være strandet; og havde han ikke været om Bord paa mit, vilde jeg sikkert være druknet«, sagde Trevithick senere for der- ved at give Udtryk for Skæbnens ulige Forhold til ham og Stephenson Livet igennem. Ti Aar efter at han som Triumfator var gaaet i Land i Peru, naaede den i dobbelt Forstand skibbrudne Mand tilbage til sit Fædreland. Her forsøgte han endnu en Gang at tilkæmpe sig den uvillige Lykke- gudindes Gunst, men alt slog fejl for ham. En Ansøgning til Rege- ringen om en Understøttelse til Fremme af hans nye Planer blev af- slaaet, og 1833 døde han, efterladende ikke Rigdomme, men en. Gæld paa 1000 Kr. Ved en. Indsamling blandt hans Fagfæller i Cornwall tilvejebragtes der en Sum, for hvilken. Opfinderen kunde faa en hæderlig Begravelse.