Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA HØIHED TIL FALD
63
Længe varede Herligheden dog ikke. I 1820 rejste Peru sig mod
det spanske Herredømme, og de haardnakkede Kampe, som blev
Følgen af denne Rejsning, virkede ødelæggende paa Landets Mine-
industri. De kostbare Maskiner blev ødelagt af spanske Soldater, og
Trevithick maatte tilsidst flygte ud af Landet, ledsaget af en Lands-
mand. Efter en æventyrlig og farefuld Rejse over sneklædte Bjærg-
kæder og gennem Urskove lykkedes det ham endelig at naa til Havnen
Cartagena ved det caribiske Hav efter at have ladt al sin Bagage i
Stikken. Af de peruanske Skatte havde han kun. et Par Sølvsporer
i Behold.
I Cartagena traf han en Landsmand, den unge Ingeniør Robert
Stephenson — den Mand, hvis Fader bragte Lokomotivet til Sejr, og
som selv skulde bane det Vej gennem Verden. Han havde været an-
sat ved Sølvminer i Columbia og ventede nu paa et Skib, der kunde
føre ham hjem. Stephenson havde tidligere hørt om Trevithicks vid-
underlige Lykke; i Cornwall fortaltes det, at hans aarlige Fortjeneste
var nær op imod 2 Millioner Kr. Og nu traf han i Kroen i Cartagena
denne Krøsus som en. udtæret, lurvet klædt Mand, hvis Penge var
brugt op næsten til sidste Skilling og som for at kunne komme tilbage
til England maatte laane 1000 Kr. af Stephenson.
Under Hjemrejsen strandede Skibet med de to Mænd under en
Storm, og det var kun med Nød og næppe, at de Rejsende reddede
Livet. »Havde jeg ikke været om Bord paa Stephensons Skib, vilde
dette sikkert ikke være strandet; og havde han ikke været om Bord paa
mit, vilde jeg sikkert være druknet«, sagde Trevithick senere for der-
ved at give Udtryk for Skæbnens ulige Forhold til ham og Stephenson
Livet igennem.
Ti Aar efter at han som Triumfator var gaaet i Land i Peru, naaede
den i dobbelt Forstand skibbrudne Mand tilbage til sit Fædreland.
Her forsøgte han endnu en Gang at tilkæmpe sig den uvillige Lykke-
gudindes Gunst, men alt slog fejl for ham. En Ansøgning til Rege-
ringen om en Understøttelse til Fremme af hans nye Planer blev af-
slaaet, og 1833 døde han, efterladende ikke Rigdomme, men en. Gæld
paa 1000 Kr. Ved en. Indsamling blandt hans Fagfæller i Cornwall
tilvejebragtes der en Sum, for hvilken. Opfinderen kunde faa en
hæderlig Begravelse.