Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

DUD DUDLEY, BENJAMIN HUNTSMAN OG ANDRE AF JÆRNETS MÆND IN aar England gennem et Par Aarhundreder blev det ledende »Jærn- land«, skyldes dette ikke alene dets Rigdom paa Jærn og Kul, men fuldt saa meget dets Rigdom paa selvstændigt tænkende og prøvende Mænd, som opfandt nye Metoder til Jærnets Udvinding og Foræd- ling — Udsmeltning af Raajærn ved Stenkul i Stedet for ved Træ- kul, Staalfremstilling ved Stenkulspudling i Stedet for ved Trækuls- friskning og Omsmeltning af Staal i Digler til et overmaade ensartet Materiale — og tillige nye Anvendelser og Behandlingsmaader. Med det førstnævnte Problem, Jærnudsmeltning ved Trækul, tum- lede flere Mænd allerede for tre Aarhundreder siden, og skønt vi i Al- mindelighed ikke gaar længere tilbage end til Teknikkens store Gen- nembrudstid i det 18. Aarh., skal her dog undtagelsesvis fremdrages en af disse Mænd, den ulykkelige Dud Dudley, hvis tragiske Kamp mod Ligegyldighed, Dumhed og Misundelse gør ham fortjent til et Æresminde i Teknikkens Historie. Dud Dudley var en uægte Søn af den rige Lord Dudley, der bl. a. ejede Jærnværker i Worcestershire. I Aaret 1619 kaldte denne sin kun 20 Aar gamle Yndlingssøn hjem fra Oxford, hvor han studerede, og sattes ham til at forestaa Virksomheden ved en Jærnsmelteovn og to Smedjer. Den unge energiske Mand gav sig straks til at forsøge paa at anvende Stenkul til Udsmeltningen, antagelig efter først at have omdannet dem til Kokes, og allerede i det følgende Aar kunde hans Fader udtage et Patent paa Metoden. Hvori den egentlig bestod, faar man ikke at vide af Patentet. Skønt de tidligste Patenter kaldtes Specifikationer, var det som oftest et Væv af Ord, hvis Mening det var umuligt at forstaa; Opfinderne holdt ikke af at røbe deres Hemme- lighed. Lord Dudleys Herresæde Dudley Castle var Centrum i et Jærn- distrikt, hvor det angives, at omkring 20 000 Mennesker arbejdede