Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DUD DUDLEY, BENJAMIN HUNTSMAN
OG ANDRE AF JÆRNETS MÆND
IN aar England gennem et Par Aarhundreder blev det ledende »Jærn-
land«, skyldes dette ikke alene dets Rigdom paa Jærn og Kul, men
fuldt saa meget dets Rigdom paa selvstændigt tænkende og prøvende
Mænd, som opfandt nye Metoder til Jærnets Udvinding og Foræd-
ling — Udsmeltning af Raajærn ved Stenkul i Stedet for ved Træ-
kul, Staalfremstilling ved Stenkulspudling i Stedet for ved Trækuls-
friskning og Omsmeltning af Staal i Digler til et overmaade ensartet
Materiale — og tillige nye Anvendelser og Behandlingsmaader.
Med det førstnævnte Problem, Jærnudsmeltning ved Trækul, tum-
lede flere Mænd allerede for tre Aarhundreder siden, og skønt vi i Al-
mindelighed ikke gaar længere tilbage end til Teknikkens store Gen-
nembrudstid i det 18. Aarh., skal her dog undtagelsesvis fremdrages
en af disse Mænd, den ulykkelige Dud Dudley, hvis tragiske Kamp
mod Ligegyldighed, Dumhed og Misundelse gør ham fortjent til et
Æresminde i Teknikkens Historie.
Dud Dudley var en uægte Søn af den rige Lord Dudley, der bl. a.
ejede Jærnværker i Worcestershire. I Aaret 1619 kaldte denne sin
kun 20 Aar gamle Yndlingssøn hjem fra Oxford, hvor han studerede, og
sattes ham til at forestaa Virksomheden ved en Jærnsmelteovn og to
Smedjer. Den unge energiske Mand gav sig straks til at forsøge paa
at anvende Stenkul til Udsmeltningen, antagelig efter først at have
omdannet dem til Kokes, og allerede i det følgende Aar kunde hans
Fader udtage et Patent paa Metoden. Hvori den egentlig bestod,
faar man ikke at vide af Patentet. Skønt de tidligste Patenter kaldtes
Specifikationer, var det som oftest et Væv af Ord, hvis Mening det
var umuligt at forstaa; Opfinderne holdt ikke af at røbe deres Hemme-
lighed.
Lord Dudleys Herresæde Dudley Castle var Centrum i et Jærn-
distrikt, hvor det angives, at omkring 20 000 Mennesker arbejdede