Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

DUDLEYS »STENKULSJÆRN« 65 paa Jærnets Udvinding og Forarbejdning til Søm, Hestesko, Nøgler, Laase, Plove o. s. v. De store Skove, der leverede Trækul til Ud- smeltningen, havde efterhaanden lidt saa meget, at Udsmeltningen flere Steder var nærved at gaa helt i Staa; men uhyre Skatte af Sten- kul laa i Jorden og ventede paa at blive udnyttede. Kullet laa nogle Steder i 10 Fod tykke Lag oven over Lag af Jærnmalm; og i umiddel- bar Nærhed fandtes Kalksten, egnet til Tilslag. Alt var saaledes lagt til Rette for Jærntilvirkning i stor Stil. »Det var,« siger Dud Dudley i sit Skrift Metallum Martis, »som om Gud havde bestemt Tiden naar og Maaden hvorpaa disse Smede og hele denne 0 skulde forsynes med Jærn, og særlig at dette Kul og dette Jærn skulde give den første og rette Lejlighed til, at Jærnudsmeltning ved Stenkul skulde blive op- fundet.« Medens andre Mænd som Simon Sturtevant og John Rovenzon, der tidligere havde forsøgt at anvende Stenkul og taget Patent her- paa, ikke kunde føre Sagen ud i Praksis, lykkedes dette for Dudley. Det var dog foreløbig kun ret smaa Mængder, der kunde fremstilles ved en enkelt Ovn, nemlig højst 3 Tons i en Uge, hvad der vel var en Femtedel af, hvad Datidens største Trækulsovne kunde præstere og næppe en Hundrededel af Nutidens Højovnes Dagsproduktion. Men Sagen var kommet i Gænge, og Dudley haabede, at han efter- haanden kunde naa videre. I Stedet for at høste Tak for de Muligheder, han havde aabnet for den fortsatte Trivsel og Vækst af Egnens og Landets Jærnindu- stri, blev han tværtimod lagt for Had af de andre Jærnværksejere, der følte deres Interesser truede ved, at han solgte Jærn til billigere Priser end de. De udspredte allehaande ufordelagtige Rygter om hans Virksomhed, og de bad endogsaa Kongen forbyde den, idet de hævdede, at Dudleys Jærn var en slet og ubrugelig Salgsvare. Det syntes næsten, som om Himlen tog deres Parti; en stor Oversvøm- melse ødelagde Dudleys største Værk ved Cradley i Staffordshire, og hans Fjender triumferede. Med stor Energi fik han imidlertid Ovnen rejst igen, og kunde snart efterkomme Kongens Ordre om at indsende til Prøve en større Mængde Stangjærn, af alle Slags egnet for Musketter, Karabiner og store Bolte til Skibe. »Dette Jærn,« siger Dudley, »blev underkastet saa grun- dige Prøver af Smede og andre, at Munden blev stoppet paa Jærn- mestrene og Jærnhandlerne lige til Kong James 21. Regeringsaar« (o: 1624). Saa forsøgte de at faa Patentet ophævet, men opnaaede kun at faa dets Varighed sat ned fra 31 til 14 Aar. Opfindernes Liv. I. 5