Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 TRIUMFTOGET OG KATASTROFEN 305 skib, og i Oktober 1906 overraskede han Verden ved at udføre et Par vellykkede Luftfarter, hvoraf den ene varede over to Timer. Fra nu af var Zeppelins Stjærne i Opgang. Regeringen opgav endelig sin afvisende Stilling, og der blev af Rigsdagen bevilget 2 Mil- lioner Mark til Anskaffelsen af to Luftskibe. I 1907 og 1908 udførte Zeppelin Luftfarter af stedse større Længde, og skønt Uheld ikke ude- blev, mente han i Sommeren 1908 at være rede til at opfylde Statens Betingelser, i Følge hvilke hans Luftskib inden Overtagelsen skulde udføre en Luftfart paa 24 Timer. Om Morgenen den 4. Aug. 1908 drog han ud paa den berømte Lang- fart, der den næste Dag endte med Katastrofen i Echterdingen. Al- drig har nogen Feltherre, endsige nogen Opfinder oplevet et saa stor- slaaet og vidunderligt Triumftog. Medens Zeppelin sejlede frem gen- nem Luften med sit mægtige Fartøj, syntes hele Jorden under ham at hilse og hylde ham som Luftrigets Behersker. Overalt var Byerne smykkede med Flag og overalt, hvor Skibet kom frem, lukkedes For- retninger og Fabrikker. Enhver By og enhver Landsby modtog det med Klokkeringning eller Glædesskud, og Fabrikker og Skibe tog Del i Koncerten med deres Dampfløjter, saa godt de kunde. Ovenpaa denne overvældende Begejstring virkede Katastrofen, som et saa meget frygteligere Slag. Den føltes af hele det tyske Folk som en National- ulykke. Ved de Stemninger, den udløste, blev den i visse Maader General- prøve paa Udbruddet af den store Krig. Man tror sig uvilkaarlig hen- sat til Verdenskrigens Dage, naar man læser Begyndelsen af neden- staaende Citat fra et Opraab i »Die Woche« efter Echterdingen-Kata- strofen. »Undertiden, i velsignede Tider, skænker en naaderig Skæbne vort Folk en stor Fryd og en stor Smerte, der griber hele Nationen med elementær Vælde. I saadanne Tider svinder alle Klassemodsætninger og alle Trosforskelle. Da svinder ogsaa alle smaalige og selviske Be- kymringer; da viser det sig, hvor sundt og hvor kraftigt det tyske Folke- hjærte slaar. Saaledes var det ogsaa, da Stormen mod Napoleon brød løs; saa- ledes var det, da den gamle i Sachsenwald lukkede de straalende Øjne; saaledes var det i de sidste Dage, da alle Hjærter slog stærkere, naar der kom en ny Efterretning om Grev Zeppelins Sejrsflugt. Og saa almindelig Jubelen var, saa almindelig var Sorgen over Ulykken. Denne Sorg var frygteligst, da der endnu herskede Tvivl, om Greven var reddet. Hans hele Liv er viet Troskaben; hans hele Liv er fuld af mandigt Opfindernes Liv. II. 20