Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BIRKELAND I TYSKLAND 311 Resultatet av alle disse eksperimenter og undersøkeiser samlet Birkeland i en sammenhængende stortænkt teori over nordlys, mag- netiske storme, jordmagnetisme, solflekker, Saturns ring osv. Disse teorier er nærmere beskrevet og begrundet i en række avhandlinger og særlig i det omfangsrike verk »The Norwegian Aurora Polaris Ex- pedition 1902—1903«, hvis anden del utkom høsten 1913. Under dette arbeide kom han ogsaa ind paa det interessante spørsmaal om Zodiakallyset, et emne, som han nu ofrer et indgaaende studium, idet han sommeren 1914 har begit sig ut paa sin anden ekspedition til Egypten, hvor der hersker de gunstigste betingelser for iagttagelser av dette fænomen. Med u tgangspunkt i Birkelands nordlysteori og eksperimenter har professor i ren matematik ved Kristiania universitet Karl Størmer søkt at bygge op en matematisk forklaring av nordlys, magnetiske storme osv., idet det har lykkets ham at bekræfte Birke- lands teori og paa flere punkter utdype den. Birkeland er likesaa dristig i sin fantasi som urædd av karakter. I sine eksperimenter gaar han aldrig avveien for en risiko eller en fare. Mangen gang har det været paa nippet til at gaa galt. Imidlertid er eneste mén, som er tilføiet ham av de vældige naturkræfter, han til daglig har håndtert, en sterk tunghørthet. Da han i den første halvpart av 1890 aarene med stipendium opholdt sig i Leipzig, hvor den store norske matematiker Sophus Lie samlet elever om sit kateder fra alle jordens kanter, lot Birke- land falde et temmelig haardhændt ord om Lies skaanselløse kritik over flere fremragende tyske matematikere. Der indtraadte saa et meget spændt forhold mellem dem. En aften overvar imidlertid Bir- keland opførelsen av »Lille Eyolf« i et av Leipzigs teatre. I tredie akt skal her ingeniør Borgheim heise et flag, og op steg de svenske farver! Birkeland sprang op fra sin Plads i parket og ropte, saa det gav gjenlyd i salen: Eine schwedische flagge! Und Sie sollen ein Nor- weger sein! — Der hersket en oprørt stemning blandt publikum, som energisk protesterte mot en slik voldelig avbrytelse av forestillingen. Birkeland blev en stund rolig staaende, forlot saa teatret, gik like op i et av byens ledende blade og skrev en notis om flagget; resultatet blev, at der næste gang blev heist et norsk flag — det var jo endnu i den bitre unionsstrids dage. Da Sophus Lie fik høre den historie, lo han hjertelig og sa: »Det var saamen godt gjort!« Og dermed var de like gode venner igjen. I september 1901 tok Birkeland ut sit første patent — paa en elek- tromagnetisk kanon, hvorav han selv synes at ha lovet sig stort ut- bytte, men hvis praktiske utnyttelse av det engelske kompani, som