Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NIELS RYBERG FINSEN
Mange vil maaske synes, at Niels R. Finsens Historie ikke hører
hjemme blandt disse Teknikkens Opfindere.
Var han ikke netop langt snarere en Videnskabsmand, der under
Studierne paa det specielle Omraade, han havde kastet sig over, nu
og da nedfældede et praktisk Resultat, som Ørsted Opdagelsen af
Elektromagnetismen? Saaledes var Forholdet ikke. Finsen var i
en ganske særlig Grad en Opfindernatur, der til Iværksættelsen af
de videnskabelige Opgaver, han satte sig, altid havde Haandens me-
kaniske Smile rede til at forme de Indretninger og Instrumenter, som
var nødvendige for Iværksættelsen af hans Planer. Ja, i en ganske
sjælden Grad besad han Opfinderevnen, saaledes som vi nærmere vil
komme til at paavise det. Og derfor hører Skildringen af hans Liv
rettelig hjemme netop i denne Bog.
Det, som i al Almindelighed har givet Finsens Navn dets Berøm-
melse baade i Indland og Udland, nemlig Behandlingen af de lupus-
syge, beror jo i og for sig paa en direkte Opfindelse, hvorved man med
sindrig konstruerede Apparater koncentrerer det kemisk virkende Bue-
lys og lader det paavirke de af Sygdommen angrebne Ansigtsdele.
Og paa Grundlag af danne Opfindelse rejste den Række Lysinstitutter
sig, der kulminerede i'den store Institution i Rosenvænget, ligesom
der i Udlandet har rejst sig lignende Anstalter. Det er intet Under,
at for den almene Bevidsthed staar Niels R. Finsen som Opfinderen
af Lysbehandlingen ved den Lidelse, som hidtil ingen anden Behand-
ling kunde faa Bugt med, Ansigtets forfærdelige Hudtuberkulose.
Det vilde imidlertid være at gøre Niels R. Finsen stor Uret blot
at se lians Liv i Forhold til denne ene Gren af hans Virksomhed. Det
mærkelige ved ham laa netop i, at han med et uhyre Fremsyn
kastede s?g over selve Naturkraften, Lyset, om hvis almen helbre-
dende Indflydelse paa Mennesket han var overbevist. Det er i denne
21*