Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

322 BIRKELAND OG EYDE dommen. Og over den hær av haandgangne mænd, som han samlet omkring sig, sang et veir av ungdom som en smeldende fanfare. I ungdommen netop fandt Eyde alt, hvad han trængte for at faa det nye frem. Ungdommen kunde ta fat paa de nye opgavei uten forudfattede meninger, uten tvil, med haap og tro. Og av ungdom- men kunde han kræve arbeide, arbeide, naar og hvor det trængtes. Han lot det personlige initiativ faa frit folde sig ut og han ydet hver mand i fuldt maal den tillid, han fortjente, uten prutningsmon, i personlig glæde. Eyde har selv i en tale til de norske Studenter engang sagt: Det er én ting, som mere end noget andet har bidraget til det held, som har fulgt os i den industrielle utvikling, vi har skapt, og det er, at jeg næsten utelukkende har benyttet unge mænd til at drive verket. Denne uttalelse kan maaske synes underlig; men jeg forsikrer Dem, at det var mangel paa erfaring, som i sin tid skapte denne vor indu- stri. Det vil ikke si, at det er mangel paa erfaring, som har utviklet den; men erfaringen har vi samlet os selv. Hvis jeg liadde tat hensyn til al den tvil og nølen, som de saakaldte autoriteter fremkom med, vilde Norge idag ikke hat sin salpeterindustri.--------Naar jeg skulde vælge mellem en ældre middelmaadig mand med erfaring og en ung mand med arbeidslyst og intelligens, saa har jeg holdt paa den sidste. Erfaringen er i vor Tid ikke saa meget individernes som institu- tionernes eie, og en ung mand, med aa>bent øre for clot lian ser og hører omkring sig, med kundskap og arbeidslyst, vil hurtig tilegne sig kjendskap til det, som institutionen allerede har utviklet. Den ungdom, jeg har søkt at knytte til mig, har ikke anset aibeiclet som en tør pligt, men gåt til det med glæde og i sin stræben fremover dog bevaret et varmt hjerte for sine medmennesker og i sin jagt efter lykken aldrig glemt, at de hadde et fædreland.