Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

328 NIELS R. FINSEN Hvad Finsen ikke vidste var, at man i Middelalderen ansaa det for heldigt at hænge røde Forhæng omkring Koppepatienternes Senge, en Behandling, der er bevaret indtil vore Dage i Dele af Japan og Kotchinkina. Men Middelalderens ringe Forstaaelse af Lægeviden- skaben forandrede efterhaanden den fornuftige Kur til at anbringe røde Kugler i Koppepatientens Seng, hvorfor det ikke var noget Under, at Behandlingen kom noget i Miskredit. Lysets almenkendte Evne til at dræbe Bakterier førte Finsen ind paa Tanken om at helbrede Lupus ved Hjælp af koncentreret Lys, ligefrem at dræbe Bakterierne i Huden. Selv om dette teoretiske Grundlag ikke viste sig at holde Stik, førte det Finsen ind paa en Række Eksperimenter, hvoraf vi maa nævne et praktisk Forsøg, nemlig det, han udførte ved at helbrede en Ansigtslupus hos en Mand, der hidtil forgæves havde søgt Helbredelse efter alle andre Metoder. Eksperi- mentet var i høj Grad primitivt og foregik i Gothersgades Lysstations Laboratorium ved Hjælp af en kraftig Buelampe og en Linse. Men Resultatet var over Forventning. Vedkommende blev helbredet, og dette fik, som vi straks skal se, en vidtrækkende Betydning for Niels R. Finsen. Inden han gjorde disse Opdagelser havde han under stadig Kamp med sit stedse svageligere Helbred taget sin medicinske Embedseksamen. Og- saa her maa man sige, at tager man i Betragtning, hvad han havde at kæmpe imod, saa tjente hans Hand I ham til største Ære. Professor Chie- vitz, der havde haft Øje for hans store Fingerfærdighed og ualminde- lig smukke Dissektion, tilbød ham straks efter Eksamen Stillingen som Prosektor anatomise, en stor Ære for saa ung en Mediciner. Han gjorde da ogsaa udmærket Fyldest i sin Gerning, var i høj Grad af- holdt af sine mange Elever, og — opfandt selvfølgelig en langt bedre Form paa Dissektionskniven, end man hidtil havde haft. Og saa er der et andet vigtigt Punkt i hans Liv, som ikke tør for- bigaas, og det er det, at Omgangen imellem Bispens Datter og Amt- mandens Søn derovre i det romantiske Ribe med de skønne gamle Haver havde ført til, at Ingeborg Balslev knyttede sin Skæbne, til Niels R. Finsen. Hun blev ham en trofast Medarbejder, og deres Hjem blev lykkeligt trods den tiltagende Svaghed, i hvilken hun med Sjælsstyrke stod ved hans Side. At gøre en Opfindelse er imidlertid én Ting, at faa den økonomisk sat i Værk en anden, og det er de færreste Opfindere, som den Lykke bliver til Del at se deres Værk straks taget under Armene af Kapi- talen og ført frem til praktisk© Besultater. Men i den Henseende hørte