Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
»DET RØDE VÆRELSE« 327
belyst, denne Gang uden Tusch. Resultatet var, at Resten af Ar-
men fik Solerythemet, medens den solbrændte Plet var ganske
uskadt, kun maaske endnu noget brunere. Dette i og for sig simple
Eksperiment viste for det første, hvorfor Negrenes Hudfarve er over-
ordentlig hensigtsmæssig, medens enkelte har villet paastaa, at det
var højst upraktisk, at Negrene havde faaet den stærkt varme-
sugende sorte Kulør. Dette har intet at betyde mod den Beskyttelse,
de farvede Folks Hud yder dem imod en altfor kraftig Indvirken af
Sollyset. Og Finsen havde tillige vist, hvorledes det ved Solbrændt-
heden dannede Farvestof i Huden skærmer os andre imod en for
stærk kemisk Paa virkning af Lyset.
Solbade var kendt fra den klassiske Oldtid. Finsens Undersø-
gelser gav Anledning til, at det moderne Solbad kom i Stand, kun
Skade at det her kun syntes at dreje sig om et Forfængelighedsspørgs-
maal, nemlig at blive saa solbrændt som mulig, for derved udelukker
man j° ganske den Gavn, man kunde have af Sollysets Paavirkning.
Fra sine Studier over Lyset, som den store Impulsgiver til Liv
og Bevægelse, noget enhver kan overbevise sig om ved at se den vid-
underlige Overgang fra Mørkets Stilhed til den travleste Syslen og
Færden, naar Solen hæver sin Kugle op over Horizonten og giver Na-
turen alt det Liv, som strækker sig mellem Lærkens Triller i Luftens
Blaa og Billens travle Kravlen nede i Græstørvens Dybde, var Finsen
ejendommeligt nok ført ind paa Studiet af Lysets skadelige Virkninger,
og dette førte ham til den betydningsfulde Opfindelse, som man al-
mindelig kalder »Finsens røde Værelse«. Han tænkte sig, at den Irri-
tation, der opstaar i de af Koppesygdommen fremkaldte Pustler, som
derved forvandles til betændte Saar med senere ofte blodig Skorpe-
dannelse, for en Del maatte skyldes Indvirkningen af Lysets kemiske
Straaler. Og han tilraadede derfor for Koppepatienter at indrette et
Værelse, hvor alt Lys ved Hjælp af røde Stoffer, ligesom i Foto-
grafens Mørkekammer, blev filtreret for sine kemisk virkende Straaler.
Første Sted, hans Opfindelse prøvedes, var ved en Koppeepidemi i
Bergen, og til almindelig Forbavselse viste det sig virkelig, at de væske-
fyldte Blærer ved Koppesygdommen tørrede ind uden Betændelse, og
at Patienterne saaledes slap fri for de vansirende Ar. Ejendomme-
ligt nok viste det sig, at en engelsk Læge Black i 1867 havde fundet
paa at behandle sine Koppepatienter i absolut Mørke med lignende
gode Resultater. Men Samtiden vendte sig imod ham og ka'dte det
inhumant at indespærre de stakkels Patienter i Bælgmørke, og der-
ved blev den Behandling opgivet og glemt,