Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

326 NIELS R. FINSEN ledes den unge Mediciner gør en Række Observationer, som her blot løseligt skal skitseres. (Nærmere Omtale af dem fndes bl. a. i W. Thul- strups Bog om Finsen). Dette at Lysets Virknhg bestod i to velaf- grænsede Dele, nemlig Varmevirkningen og din kemiske Lysvirk- ning, er let at paavise, naar man gennem et Pisme bryder Sollyset til det mangefarvede Spektrum, thi da vil et Termometer hurtig be- lære En om, at medens der i den røde Del, og eidogsaa tilvenstre for den røde Del af Spekterbaandet, altsaa i usynlije Lysstraaler, findes en Varmepaavirkning, saa vilde et kemisk forancbrligt Stof, som Klor- sølv f. Eks., slet ikke paa virkes i denne Del, nen derimod sværtes, jo mere det kommer hen i den blaaviolette Dd af Spekterbaandet, ja paa samme Maade opnaa en Maksimalvirknng noget tilhøjre for det yderste violette Parti. Sollyset har altsaa sh største Varme virk- ning i de saakaldte ultra-røde Straaler, sin største kemiske Virkning i de saakaldte ultra-violette Straaler. At det nu er den kemiske Paa- virkning af Lyset, der spiller den største Rolle, viste Finsen ved mang- foldige Eksperimenter. Ved et af dem dannede han sig en Kasse, hvis Laag bestod halvt af et rødt Glas og halvt al et blaat Glas. Naar han nu i denne Kasse anbragte lysrædde Dyr, som f. Eks Regnorme, saa viste det sig, at Ormene meget hurtigt forsamlede sig under det røde Glas, der for dem betød Mørke. Vendte man saa Laaget om, begyndte Regnormene at bugte sig under alle Tegn paa Ubehag, indtil de var sluppet bort fra det blaa Glas og atter kommet over under det røde. Langt raskere gik dette Eksperiment, naar man anvendte Ørentviste, der jo ligeledes frygter Lyset. Saa snart man vendte Laaget, og Øren- tvistene befandt sig under blaat Lys, marcherede hele Hæren over under det røde. Sommerfugle, som blev indesluttet i Kassen, flag- rede under det blaa Glas, men satte sig til Hvile med sammenklappede Vinger under det røde. Det mest geniale Eksperiment, Finsen udførte for at studere Lysets kemiske Indvirken paa Huden, var da han med Tusch malede sin Underarm sort paa nær et Bælte, der blev staaende ubedækket. Armen var i Forvejen ikke vant til Solskin, men nu udsatte han den i nogen Tid for den kraftigste Sol ovre i Bispehaven i Ribe. Derpaa blev Tuschen vasket af, og Armen atter anbragt i Skyggen, og der dan- nede sig saa efter nogle Timers Forløb et kraftigt Solerythem, livor Armen ikke havde været bedækket med Tusch, idet Huden blev svullen, rød og kløende, medens den øvrige Del af Armen ikke fej- lede det mindste. Da Solerythemet efter et Par Dage var svundet, havde der dannet sig et svagt solbrændt Bælte, og nu blev Armen