Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

HUNTSMANS HEMMELIGHED 71 vigelse fra det tilvante for det nye Materiales Skyld, som utvivlsomt tilmed har været meget dyrere end det gamle. Huntsmann vendte saa sin Opmærksomhed mod de fremmede Markeder, og det viste sig snart, at han kunde sælge alt, hvad han kunde lave, til Franskmændene, der var meget hurtigere i Vendingen end Englænderne. Da Huntsmanns Forretning var kommet i god Gænge, blev Folkene i Sheffield imidlertid urolige ved at høre om hans Udførsel til Frank- rig, og da det viste sig, at Knive og andet Værktøj af hans Staal be- gyndte at vinde Ry for deres fortrinlige Egenskaber i selve England, indsaa de, at en farlig Konkurrence truede dem, og at de maatte gøre noget alvorligt for deres egen og Landets Velfærd. Først forsøgte de at faa Egnens Repræsentant i Parlamentet til at tage sig af Sagen og anvende sin Indflydelse til at fremskaffe et Forbud mod Udførsel af Støbestaal. Da Repræsentanten fik oplyst, at de selv ikke vilde bruge det ny Staal, afslog han at have noget med den Sag at gøre. Der var da ikke andet for dem at gøre end at søbe den Kaal, de havde spyttet i. De maatte for at imødegaa Konkurrencen fra Frankrig give sig til selv at benytte Huntsmanns Støbestaal. Det var forøvrigt ogsaa paa høje Tid, at de ændrede Signaler; thi Huntsmann havde alle- rede gunstige Tilbud fra nogle driftige Fabrikanter i Birmingham, som vilde have ham til at flytte til denne By. Huntsmann havde ikke taget noget Patent paa sin Opfindelse. Derimod bevarede han stadig sin Fremgangsmaade som en Hemme- lighed. Alle de Arbejdere, der var ansat hos ham, maatte forpligte sig til den. dybeste Tavshed om, hvad de saa; ingen Fremmede kunde komme ind paa Fabrikken, og Staalsmeltningen udførtes om Natten. Der gik Rygter om, at Hemmeligheden bestod i Anvendelsen af et særligt »Flusmiddel«, der bragte Staalet til at smelte lettere; muligvis kan Huntsmann, selv have bidraget til dets Opstaaen for derved at lede Konkurrenterne paa Vildspor. Dette lykkedes i saa Fald meget godt, idet mange eksperimenterede med forskellige Flusmidler. Den første, som med Held efterlavede Huntsmanns Staal, skal have været en Jærnstøber Walker. Det fortælles, at han for at op- dage Hemmeligheden forklædt som en Vagabond en kold Vinternat indfandt sig ved Fabrikkens Dør og bad om Ly og Varme. Arbej- derne ynkedes over den fattigklædte, frysende Stakkel og gav ham Lov at slippe ind. Han slog sig ned i en varm Krog og faldt tilsyne- ladende i Søvn; men i Virkeligheden vogtede han med anspændt Op- mærksomhed paa enhver af Arbejdernes Bevægelser. Han saa, hvor-