Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

CARTWRIGHT 91 Efter sin Tilbagekomst lavede han en Maskinvæv. De Sagkyndige syntes ikke om dette »Digterværk«, der i alt for høj Grad var præget af dets Ophavsmands Ukyndighed i Vævekunsten; men Cartwright lod sig ikke skræmme af de nedsættende Domme, og i Løbet af de føl- gende Aar lykkedes det ham at give Maskinvæven en praktisk brug- bar Form. Tillige opfandt han en Uldkæmmemaskine, der kunde ud- føre 20 Mands Arbejde. At den ikke var at foragte fremgik tilstrække- ligt af den Modstand, den vakte. Petitioner mod den med i alt 50 000 Underskrifter strømmede ind til Parlamentet, som i den Anledning nedsatte en Kommission til Overvejelse af Sagen. Ogsaa Maskinvæven mødte Modstand. Et stort nyt Væveri, der skulde forsynes med talrige Væve fra den af Cartwright oprettede Fabrik, blev nedbrændt, inden det var fuldført. Derved skræmmedes andre, saa at det gik daarligt med Cartwrights Forretning, og i 1793, efter at han havde anvendt mer end en halv Million Kr. paa sine Opfindelser, gik han Fallit. Han trøstede sig ved at digte en Sonnet; men han. kunde dog ikke opgive Opfindervirksomheden for Digtekunsten. Blandt andet op- fandt han en Mejemaskine, og i sine senere Aar slog han sig paa Land- væsenet. I Aaret 1809 bevilgede Parlamentet ham en Hædersgave paa 180 000 Kr. Joseph Marie Jacquard, Opfinder af den automatiske Mønstervæv. Medens alle de forud omtalte Opfindere var Englændere, var Jac- quard, der ved Opfindelsen af den automatiske Mønstervæv saa at sige satte Kronen paa Værket og afsluttede Rækken af de grundlæg- gende Opfindelser paa Spinde- og Vævekunstens Omraade, en Fransk- mand. I mekanisk Snille stod denne Mand paa Højde med de største af sine engelske Forgængere, og som Menneske tildrager han sig ved hele sin beskedne uegennyttige Færd større Sympati end nogen af disse. Han er født i Aaret 1752 i Lyon — Silkevævernes By — hvor hans Fader var Værkfører i et Væveri og hans Moder ogsaa havde Arbejde. Silkevævernes Kaar i Lyon var paa den Tid i Almindelighed yderst kummerlige, og skønt Forældrenes Forhold var forholdsvis gunstige, maatte Sønnen dog tidligt hjælpe ved Vævearbejdet, og for hans Under- visning blev der intet gjort. Først efter sit 10. Aar fik han uden Fa- derens Vidende lært at læse og skrive.