Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
 90 SPINDERE OG VÆVERE kommet til at holde vel meget af de vaade Varer. Det havde sikkert været bedre at give ham en aar lig Understøttelse, som dog nok kunde have været noget større end 1800 Kr., da den fremblomstrende Bom- uldsindustri aarlig indbragte Staten adskillige Millioner Kr. i Told af Raaproduktet. De 90 000 gik hurtigt dels til Betaling af Gæld, dels til nye mislykkede Foretagender. Tilsidst maatte hans Venner for , at sikre ham mod ligefrem at lide Nød samle ind til en lille Livrente for ham. Han døde Aar 1827 i Bolton. Hans Liv er bl. a. skildret af den før nævnte Kennedy. Edmund Cartwright, Maskinvævens Opfinder. En Mand af en helt anden Slags end de tidligere omtalte Haand- værkere var Edmund Cartwright, Maskinvævens Opfinder. Han havde studeret i Oxford og derefter faaet et Præsteembede. Han var et kvikt Hoved med let vakt Interesse for, hvad der kom paa hans Vej. Foreløbig slog han sig paa Digtekunsten uden dog her at drive det til noget større. Ogsaa Landbrug beskæftigede han sig med; men han var blevet over 40 Aar, uden at have haft noget med Væve at gøre. I 1784, da han var paa et Feriebesøg i Egnen ved Cromford, hvor Arkwright havde et Spinderi, faldt Talen en Aften i et Selskab paa Misforholdet mellem Spindemaskinernes Evne til at fremstille ’store Garnmængder og Haandvævenes Langsomhed, til at forarbejde Garnet til Tøj. »Arkwright kunde jo anvende sit Snille til ogsaa at lave en Vævemaskine,« mente Cartwright. Men han mødte straks Modsigelse; én Ting var det at faa de jævnt fremskridende og omløbende Spinde- bevægeiser udført af Maskiner, en helt anden at opnaa det samme med de mange forskellige op- og ned-, frem- og tilbagegaaen.de Be- vægelser vod en Væv; det var en Opgav©, som selv et mekanisk Geni som Arkwright nok lod ligge. »Naar man kunde indrette en Mekanisme til at spille Skak, var det vel ogsaa muligt at faa det langt simplere Vævearbejde udført ad mekanisk Vej,« indvendte Cartwright, idet han dermed hentydede til en automatisk Skakspiller, som paa den Tid fremvistes i London og vakte stor Opfigt. Det blev senere opklaret, at der i Virkeligheden var gemt et Men- neske inden i den foregivne Skakautomat, og Udgangspunktet for Cartwrights Ræsonnement havde saaledes været galt; men hans Tanker var blevet sat i Bevægelse i en ny Retning, og i Stedet for at digte Vers gav han sig nu til at »digte Maskiner«.