Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

8 sten. Foroven findes Giktaabningen, der er lukket med et automatisk Lukke, som kun aabner sig, naar Materialet skal styrtes ned i Ovnen. Fra Gikten udvider Ovnen sig nedefter i Skakten, hvis bredeste Del kaldes Kul sækken; længere nede snævres Ovnen ind i Rasten og ender for- neden i et cylindrisk Rum, som hedder Stellet. Uden om Højovnen er bygget et Stillads af Jærn, som foroven bærer en Platform, Giktgulvet; herfra foregaar Fyldningen af Ovnen; Materialet hejses op til Giktgulvet enten ved Hjælp af lodrette Elevatorer eller paa Vogne ad et skraat Optræk. Ned gennem Giktaabningen styrtes afvekslende Brændsel (Koks), Jærnmalm og Tilslag. Tilslaget bestaar af Kalksten eller lerholdige, kiselsure Salte og har den Opgave, at det sammen med de i Jærnmalmen indeholdte Jordarter skal danne en letsmeltelig Slagge. Omkring Højovnen ligger en meget svær Rørkanal, hvorfra der udgaar en Del mindre Rør, som udmunder i Ovnen lige over Stellet; gennem denne Rørkanal blæses en meget kraftig Luftstrøm, der i Forvejen er opvarmet til omkring 800 °, ind i Ovnen. Med Blæseluftens Ilt forbrænder Brændselet til Kulsyre (CO?) under stor Varmeudvikling; denne Kulsyre stiger til Vejrs og sønderdeles af de højere liggende, glødende Kokslag under Kulstofoptagelse, hvorved der dannes Kulilte (CO). Den saaledes opstaaede Kulilte bevirker, at Jærnet udskilles af Malmen. Naar Luftstrømmen har passeret op gennem Ovnen, indeholder den foruden andre Forbrændingspro- dukter omtrent 20 % Kulilte. Denne Luftblanding er brændbar og kaldes Giktgassen. Den ledes bort gennem det store Rør i Giktlukket og benyttes til Opvarmning af Blæseluften i de saakaldte Blæstforvarmere eller Regeneratorer. Til hver Højovn hører tre saadanne Blæstforvarmere; det er højeTaarne (se Fig. 2),