Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

10 hvori der ved opstablede, ildfaste Sten er dannet en Mængde Kanaler. Man leder Giktgassen til det ene Taarn og antænder den, derved opvarmes Stenene til Glødhede; derefter ledes Giktgassen til det næste Taarn, medens man lader Blæse- luften passere gennem Kanalerne i det første Taarn. Det tredieTaarn er Reservetaarn. Saaledes opvarmes Blæseluften til 800° og blæses ved denne Temperatur ind i Højovnen, derved spares 20 °/0 af Brændselet. I den senere Tid er man begyndt paa at benytte en Del af Giktgassen efter en omhyggelig Rensning til at drive store Gasniotorer, der dels trækker Maskinerne, som leverer Blæseluft, og dels Dynamoer, som fremstiller elektrisk Strøm til Belysning og til Hejseværket, der hæver Raamaterialerne op til Gikt- gulvet. I den øverste Del af Skakten i Højovnen er Tempera- turen omkring et Par Hundrede Grader; men længere nede stiger den betydelig. I Kulsækken sker Reduktionen af Jærnmalmen, og i Berøring med de glødende Brændsels- lag optager det udskilte Jærn Kulstof, saa at der opstaar Raajærn, der smelter ved den herskende Temperatur og i Draabeform falder ned i Stellet. Samtidig dannes Slaggen, som i smeltet Tilstand lægger sig over det smeltede Jærn og beskytter det mod Blæseluftens iltende Virkning. Ved s paa Fig. 1 ses Slaggehullet, herigennem strømmer Slag- gen ud og flyder ned i Vogne af Støbejærn, hvorefter den køres bort. Der dannes i Tidens Løb store Mængder Slagge, og flere Steder er det paa Grund af Transportforholdene vanskeligt at blive af med den. Man har begyndt at om- danne den til Slaggegrus eller Slaggesand ved at lade den glødende Slagge flyde ud i rindende Vand. Slaggegruset benyttes som Vejmateriale, medens man af Slaggesandet efter en passende Kalktilsætning kan fremstille Kalkslaggesten.