Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum
Forfatter: A.L. Vanggaard, Chr. Jensen
År: 1913
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 48
UDK: 660 Jen TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000216
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
tages fra en særlig Smelteovn; men som oftest staar Besse-
mertet i direkte Forbindelse med en Højovn. Man samler
da det udsmeltede Raajærn fra flere Tapninger af Høj-
ovnen i en meget stor Beholder, en Raajærnsblander, og
herfra føres det smeltede Jærn af en »Køreske« (Fig. 6)
til Bessemerpæren. Under Fyldningen lægges Pæren paa
Ryggen, og kun saa meget Jærn hældes i, at det ikke naar
Blæsehullerne, derefter rejses Pæren op, og samtidig sættes
Blæst til. Idet Luftstrømmen passerer gennem det smel-
tede Jærn, iltes først de smaa Mængder Silicium og Mangan,
som Raaj ærnet indeholder, og tilsidst Kulstoffet; ved denne
Iltning stiger Temperaturen flere Hundrede Grader, saa-
ledes at Jærnet trods Afkulningen holder sig flydende.
Naar man ser paa Flammen, der staar ud af Pærens
Munding, at Processen er færdig, indstilles Blæsningen, og
Pæren drejes om Tapperne, saaledes at det flydende Jærn
udtømmes i en Køreske, hvorfra det udstøbes i Jærnforme
som langagtige Blokke, der i rødvarm Tilstand videre-
behandles under Damphammer eller i Valseværker.
I Valseværket behandles Jærn- eller Staalblokkene først
i et Blokvalseværk, hvorved Blokkene strækkes ud, der-
efter valses de videre i Færdigvalseværker enten til Jærn-
baneskinner og Bjælker eller til Stangjærn og Jærnplader,
der saa bearbejdes videre i Smedens Værksted.
Fig. 8 viser et Blokvalseværk, der drives af en Damp-
maskine paa ca. 7000 H. K. Valserne er Kalibervalser, det
vil sige, de er forsynede med Neddrejninger til Styring af
Staalblokken under Gennemgangen. Undervalsen er sænket
ned i Gulvet i fast Indstilling, medens Overvalsen kan
hæves eller sænkes, hvorved Gennemgangsaabningen, »Ka-
liberet«, mellem Valserne kan varieres. 1 Gulvet foran og
bagved Valseværket er anbragt en »Rullegang«, der bestaar