Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

Forfatter: A.L. Vanggaard, Chr. Jensen

År: 1913

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 48

UDK: 660 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000216

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
18 tages fra en særlig Smelteovn; men som oftest staar Besse- mertet i direkte Forbindelse med en Højovn. Man samler da det udsmeltede Raajærn fra flere Tapninger af Høj- ovnen i en meget stor Beholder, en Raajærnsblander, og herfra føres det smeltede Jærn af en »Køreske« (Fig. 6) til Bessemerpæren. Under Fyldningen lægges Pæren paa Ryggen, og kun saa meget Jærn hældes i, at det ikke naar Blæsehullerne, derefter rejses Pæren op, og samtidig sættes Blæst til. Idet Luftstrømmen passerer gennem det smel- tede Jærn, iltes først de smaa Mængder Silicium og Mangan, som Raaj ærnet indeholder, og tilsidst Kulstoffet; ved denne Iltning stiger Temperaturen flere Hundrede Grader, saa- ledes at Jærnet trods Afkulningen holder sig flydende. Naar man ser paa Flammen, der staar ud af Pærens Munding, at Processen er færdig, indstilles Blæsningen, og Pæren drejes om Tapperne, saaledes at det flydende Jærn udtømmes i en Køreske, hvorfra det udstøbes i Jærnforme som langagtige Blokke, der i rødvarm Tilstand videre- behandles under Damphammer eller i Valseværker. I Valseværket behandles Jærn- eller Staalblokkene først i et Blokvalseværk, hvorved Blokkene strækkes ud, der- efter valses de videre i Færdigvalseværker enten til Jærn- baneskinner og Bjælker eller til Stangjærn og Jærnplader, der saa bearbejdes videre i Smedens Værksted. Fig. 8 viser et Blokvalseværk, der drives af en Damp- maskine paa ca. 7000 H. K. Valserne er Kalibervalser, det vil sige, de er forsynede med Neddrejninger til Styring af Staalblokken under Gennemgangen. Undervalsen er sænket ned i Gulvet i fast Indstilling, medens Overvalsen kan hæves eller sænkes, hvorved Gennemgangsaabningen, »Ka- liberet«, mellem Valserne kan varieres. 1 Gulvet foran og bagved Valseværket er anbragt en »Rullegang«, der bestaar