Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

Forfatter: A.L. Vanggaard, Chr. Jensen

År: 1913

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 48

UDK: 660 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000216

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
20 af en Mængde Ruller, som alle samtidig kan drejes den ene eller den anden Vej. Den glødende Staalblok lægges f. Eks. paa den forreste Rullegang, der sættes i Gang og skyder Blokken saa langt ind i et af Valseværkets Kalibere, at Valserne faar fat i Blokken. Valserne haler nu selv Blokken gennem Kaliberet og skyder den ud paa den bageste Rullegang. Dernæst bringes Valseværket til at løbe den modsatte Vej, hvorefter den bageste Rullegang fører Blokken ind mellem Valserne, der alter skyder den ud paa den forreste Rullegang o. s. v. For hver Gennemgang drejes Blokken 90 °, og med passende Mellemrum sænkes Overvalsen et Stykke. I Bessemerprocessen kan kun saadanne Raaj ærnsarter, som ikke indeholder Fosfor, benyttes; ved fosforholdige Raajærnsarter vilde Fosforet nemlig ikke bortbrændes, men blive i Jærnet og gøre det »koldskørt«, d. v. s. at det ikke taaler Bearbejdning i kold Tilstand. Siden 1878 har man derfor ved den saakaldte Thomasproces indført den For- bedring, at Pæren bliver foret med en Blanding af brændt Kalk og Magnesia, og desuden benyttes brændt Kalk som Tilslag; derved gaar Fosforet over i Slaggen som fosforsur Kalk. Denne »Thomasslagge« bliver i knust Tilstand be- nyttet som Gødningsmiddel. Støbejærn. En Del af det Raajærn, som udvindes i Højovnen, gaar til Jærnstøberierne, hvor det efter en Omsmeltning bruges til Støbning af Ovne, Gas- og Vandrør, Søjler, Ma- skindele, Kogeredskaber o. lign.