Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

30 deraf produceredes der i Nordamerika 266 Millioner Tons, i England 245 Millioner Tons og i Tyskland 153 Millioner Tons. Gasværket. foruden til Opvarmning anvendes Stenkullene ogsaa til Fremstilling af Belysningsgas og Koks. Behandlingsmaaden, som Kullene underkastes, er noget forskellig, eftersom Hovedformaalet er at fremstille Gas eller Koks. Ved Jærn- udvindingen anvendes store Mængder af Koks, som frem- stilles paa Koksværker, hvor man lægger Hovedvægten paa at faa særlig faste og kulstofrige Koks, medens Gassen er Biproduktet; paa Gasværket er det derimod Gassen, man ønsker i saa stor Mængde og af saa god Beskaffenhed som mulig, medens Koksene er Biproduktet. Omkring 1710 lagde man første Gang Mærke til, at den Luftblanding, som opstaar ved Ophedning af Stenkul, kunde anvendes til Belysning; men først 1812 indførte man Gas- belysning i London, og paa det europæiske Fastland varede det endnu en Snes Aar, før man fik Øje paa Fordelen ved denne Belysningsart. København fik sit første Gasværk 1857. Paa Gasværket træffer vi først Retorthuset; det inde- holder store, murede Ovne, og over dem ligger Retorterne, som er ildfaste Lerrør, 3—4 m lange og med ovalt Tværsnit. De er indmurede saaledes, at de kan bestryges af Flam- merne fra Ovnene, fem eller ni Retorter er anbragt over samme Ovn (Fig. 15). De fyldes i deres halve Højde med Stenkul, som er slaaet i Stykker paa en knyttet Haands Størrelse; derefter hikkes de lufttæt og ophedes i 4 — 6 Timer til en Temperatur af 12—1400°. Naar Gassen er drevet ud af Kullene, aabnes Retoi'ten, og de glødende Koks styrtes ud, afsvales med Vand og føres bort.