Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

Forfatter: L. Lorenz

År: 1890

Forlag: Biaco Lunos Kgl. Hof-bogtrykkeri (F. Dreyer)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 82

UDK: 531.76/77

Videns. Selsk. Skr. 6. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. VI. I

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
74 40 en passende Friktion, idet E er spaltet; ved Skruen p kan F derfor klemmes mere eller mindre fast i sin Møttrik. E bærer endvidere en elektrisk Klemskrue. Over Spidsen al Skruen F, der er forsynet med et kort Stykke tilloddet Platintraad, er der paa Stemme- gaflen fastloddet en lille Platinplade. Forbindes de lo elektriske Klemskruer med Polerne af et galvanisk Element, og indskydes i Elementets Kredsløb et Galvanoskop, vil dette sidste give tilkjende, naar der kommer Berøring mellem Stemmegaflen og Kontaktskruen F. Paa dennes Hoved var der anbragt en inddelt Kreds i Forbindelse med en fast Viser. Naar man holdt Stemmegaflen rolig i sin Ligevægtsstilling og drejede Skruen, til Galvanoskopet gav Udslag, kunde man paa Kredsen aflæse denne Skruens Nulstilling. Ved derpaa at dreje Skruen tilbage kunde man paa Kredsen aflæse Afstanden fra Stemmegaflens Lige- vægtsstilling til Kontaktskruens Platintraad; Skruegangshøjden var V2 Mm. Kommer Stemmegaflen i Svingninger, hvis Udsving naar denne Afstand, vil Galvanoskopet give dem tilkjende, medens alle mindre Svingninger ikke ville mærkes. Stemmegaflen blev nu, efter at være anbragt paa sin Plads ved Skiven, benyttet saaledes, at man tilvejebragte en ringe Afstand mellem F og Gaflen; Sprøjteflasken med Farvestof til Hastighedsmålingen blev anbragt i Jærnskiven i Rolationsapparatet, og Faidstangen blev hængt op i sin Elektromagnet. Ved en Kathetometerkikkert kunde Spidsen af Stempelstangen iagttages. Sættes Apparatet i Rotation, finder man uafladelige Udslag ved smaa Hastigheder; voxer Hastigheden bliver Magneten i Ro, indtil man kommer i Nær- heden af Omløbstal 15,6; da slaar Magneten energisk ud for atter at svinge tilbage og blive i Ro, til man er i Nærheden af Omløbstal 23,4, hvor der atter iagttages et ved- varende Udslag. Naar dette Udslag sees, indstilles Kathetometerkikkerten paa Stempelstangen. Herefter fjærnes Kontaktskruen noget fra Gaflen, og man kuler Hastigheden voxe eller aftage meget langsomt, saaledes at Stempelstangen passerer den før iagttagne Stilling; hvis Strømmen i Galvanoskopet lierved holdes sluttet i nogen Tid, fjærnes Kontaktskruen yderligere; saaledes fortsættes, indtil man faar Kontaktskruen saa fjærn, at man kun ved yderst langsom Variation i Hastigheden kan faa et forbigaaende Udslag paa Galvanoskopet. Naar dette er opnaaet, iagttages den Stempelhøjde, der haves samqdig med Udslaget. Af- standen fra Gatlen til Kontaktskruen vil meget nøje være lig det Maximum af Udsving, der kan naaes under de forhaandenværende Betingelser, og maales Omløbstallet i det Øjeblik, da Galvanoskopmagneten gjør sit Udslag, vil dette Omløbstal N kunne tjene til Bestemmelse af Svingningstallet. Efterat Kontaktafstand og Stempelstilling saaledes ere bestemte, tilvejebringer man paany Omløbstallet N vejledet af Stempelhøjden. Naaes N ved for hurtig Variation, \il Stempelstangen passere Stillingen, uden at der kommer noget Udslag paa Galvanoskopet; kun hvis man opnaar at tilvejebringe N konstant eller ved en minimal Variation, opnaaes Udslaget, og naar det iagttages, bevæges Vægtstangen, der fremkalder Udsprøjtningen og