Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

56 22 nævnte Maalinger. Længdemaalingens Nøjagtighed vil, tror jeg, bestemmes af Maaleappa- ratels, idet Farvemærkerne paa Faidstangen ere saa skarpt begrændsede, at de danne et fortrinligt Objekt for Maalingen. Ved at gjøre Udstrømningsaabningen fin, kunne Mærke- stregerne gjøres meget smalle. Lader man Farvestoffet sprøjte ud ad et fint Glasrør, kan man ikke i de forskjel- lige Forsøg faa lige fine Mærker, da hver Glasbeholder kun k;m bruges én Gang. I cl nyt Apparat., jeg har ladet udføre, har jeg bl. a. derfor ændret Methoden saaledes som antydet S. 45, Anm. Farvestoffet anbringes umiddelbart i den Kanal, der bores ind i Skiven, og sprøjter ud ad et fint Hul i en Metalprop, der lukker denne Kanals ydeiste Munding. For at faa Sprøjtningen til at begynde i rette Tid, indretter jeg det saaledes, at Opløsningen føres ind i den nævnte Kanal i Skiven, medens denne roterer, og umiddel- bart før Stangen begynder sit Fald. Hullet i Metalproppen vilde snarl forstoppes, hvis det tilbageværende Farvestof fik Lov til at indtørres deri; delte undgaaes imidlertid ved, medens Skiven endnu roterer, at sende Vinaand samme Vej som før Farvestoffet, hvorved der fremkommer en grundig Udvaskning af Kanalens og Hullets Vægge. Metalproppens \dei- flade sidder i Flugt med Skivens Rand; da saaledes Udstrømningsaabningen er i konstant Afstand fra Omdrejningsaxen, og da man er fri for den fra Skivens Rand udgaaende Glas- spids, der knækkes af, kan man lade Faidstangen falde meget tæl forbi Skiven, saa at Farvestoffets Vej i Luften kan reduceres betydeligt. Ved at lade Farvestoffet sprøjte ud gjennem en fastsiddende Metalprop, vil man i Forvejen kunne kjende det virkelige Nulpnnkt tor Hildet; dette er nu, som omtdlt S. 17, uden Betydning for Tidsberegningen paa Grund af de forstyrrende Virkninger, der sikkeil ville komme ved enhver Slags Udløsning og i hvert Tilfælde ere tilstede ved den bekvemmeste, nemlig den elektromagnetiske. Ved imidlertid at sammenligne det virkelige Nulpunkts Beliggenhed med det af Farvemærkerne beregnede, vil man kunne faa Oplysninger om Betydningen af de forstyrrende Virkninger, der gjøre sig gjældende ved Udløsningen; dette har nogen Interesse, da mange Tidsmaalinger ere foretagne og stadig foretages (I. Ex. ved Boulengers Kronograf) under Forudsætning af en momentan Forsvinden al en Elektromag- nets Magnetisme eller dog af en højst problematisk Elimination af Tiden for dens forsvinden. Anvendeligheden af den her beskrevne Methode til Maaling af Rotationstider er betinget dels af Vinkelhastigheden dels af Afstanden fra Axen til l dstrørnningsaabningen. Bedst egner den sig naturligvis til Maaling af store Hastigheder. Jeg har anvendt den ved Hastigheder fra 15 til over 40 Omløb i Sekundet; Skivens Diameter var 15 Cm. Med den Diameter tror jeg ikke man kan gaa langt under 15 Omløb pr. Sekund. Anvendelig- heden vil væsenligst være betinget af Periferihastigheden; naar altsaa Diarnetien voxci i omvendt Forhold af Vinkelhastigheden, vil Methoden kunne anvendes ogsaa ved mindre Vinkelhastigheder end 15 pr. Sekund.