Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
Timeløn for fuldt arbejdsdygtige Syersker
(Alder 20—39 Aar, godt og nogenlunde godt Helbred).
Arbejdsdagens Længde Antal Gennem- snitlig Aars- indtægt i Kr. Gennem- snitligt aarligt Timetal Gennem- snitlig Timeløn i Øre Samme i Procent at alles gennem- snitlige Timeløn
Højst 8 Timer 42 325 2019 16,t 115
8'/*—10 „ 156 417 2676 15 111
101/*—11 100 362 2926 12 < 111 qq
ll'A—12 43 362 3154 11 82
121/.—14 31 462 3503 13 M 94
Over 14 „ 14 452 3972 11,4 81
Tilsammen... I 386 | 392 | 2821 IS,9 100
højere for den korte Arbejdsdag. Og medens blandt alle vore
Syersker Timelønnen var højest for en Arbejdsdag af 8V4—10
Timer, er den her højest for den korteste Arbejdsdag paa højst
8 Timer. Det var de mange gamle og svagelige Personer, der
trak Lønnen for hele denne Klasse noget ned. Udskydes disse,
gaa Syersker med højst 8 Timers Arbejdsdag ind under den al-
mindelige Regel, at jo kortere Arbejdsdagen er, desto højere er
Timelønnen.
Der er kun et enkelt Brud paa Linjens Regelmæssighed, idet
Timelønnen for dem, der arbejde i 14 Timer, er højere
end for dem, der arbejde lO1^—11 og llJ/4—12 Timer, men
dette betegner maaske kun de smaa Tals Tilfældigheder. Sammen-
drage vi de fuldt arbejdsdygtige Syersker, der arbejde over 11
Timer, ialt 88, bliver Timelønnen for deres Arbejde 12;1 Øre, og vi
faa et fuldstændig regelret Udtryk for Forholdet mellem Arbejdstid
og Timeløn.
Vi have ved Undersøgelsen af Timelønnen betragtet vore
Syersker som en Enhed uden at tage Hensyn til de enkelte Fag.
Dette kan vistnok ogsaa forsvares, eftersom de bedre lønnede og
de daarlig lønnede Fag gennemsnitlig have omtrent samme Arbejds-
tid. De daarlig lønnede Fag have endda lidt kortere Arbejdstid
end de bedre lønnede, og den ringere Timeløn for den lange
Arbejdsdag kan altsaa ikke forklares derved, at de paagældende
Syersker overvejende tilhøre de daarlig lønnede Fag. Imidlertid
er det jo ikke udelukket, at Fagfordelingen kunde have nogen
Indflydelse paa Timelønnen for de forskellige Arbejdstider. Det
har derfor sin Interesse at gennemføre Undersøgelsen af Time-