Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

Forfatter: Poul Sveistrup

År: 1894

Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag

Sted: København, Christiania

Sider: 141

UDK: 331.4 Sve

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 152 Forrige Næste
106 Timeløn for fuldt arbejdsdygtige Syersker (Alder 20—39 Aar, godt og nogenlunde godt Helbred). Arbejdsdagens Længde Antal Gennem- snitlig Aars- indtægt i Kr. Gennem- snitligt aarligt Timetal Gennem- snitlig Timeløn i Øre Samme i Procent at alles gennem- snitlige Timeløn Højst 8 Timer 42 325 2019 16,t 115 8'/*—10 „ 156 417 2676 15 111 101/*—11 100 362 2926 12 < 111 qq ll'A—12 43 362 3154 11 82 121/.—14 31 462 3503 13 M 94 Over 14 „ 14 452 3972 11,4 81 Tilsammen... I 386 | 392 | 2821 IS,9 100 højere for den korte Arbejdsdag. Og medens blandt alle vore Syersker Timelønnen var højest for en Arbejdsdag af 8V4—10 Timer, er den her højest for den korteste Arbejdsdag paa højst 8 Timer. Det var de mange gamle og svagelige Personer, der trak Lønnen for hele denne Klasse noget ned. Udskydes disse, gaa Syersker med højst 8 Timers Arbejdsdag ind under den al- mindelige Regel, at jo kortere Arbejdsdagen er, desto højere er Timelønnen. Der er kun et enkelt Brud paa Linjens Regelmæssighed, idet Timelønnen for dem, der arbejde i 14 Timer, er højere end for dem, der arbejde lO1^—11 og llJ/4—12 Timer, men dette betegner maaske kun de smaa Tals Tilfældigheder. Sammen- drage vi de fuldt arbejdsdygtige Syersker, der arbejde over 11 Timer, ialt 88, bliver Timelønnen for deres Arbejde 12;1 Øre, og vi faa et fuldstændig regelret Udtryk for Forholdet mellem Arbejdstid og Timeløn. Vi have ved Undersøgelsen af Timelønnen betragtet vore Syersker som en Enhed uden at tage Hensyn til de enkelte Fag. Dette kan vistnok ogsaa forsvares, eftersom de bedre lønnede og de daarlig lønnede Fag gennemsnitlig have omtrent samme Arbejds- tid. De daarlig lønnede Fag have endda lidt kortere Arbejdstid end de bedre lønnede, og den ringere Timeløn for den lange Arbejdsdag kan altsaa ikke forklares derved, at de paagældende Syersker overvejende tilhøre de daarlig lønnede Fag. Imidlertid er det jo ikke udelukket, at Fagfordelingen kunde have nogen Indflydelse paa Timelønnen for de forskellige Arbejdstider. Det har derfor sin Interesse at gennemføre Undersøgelsen af Time-