Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår
Forfatter: Poul Sveistrup
År: 1894
Forlag: Jul. Gjellerup, Alb. Cammermeyers Forlag
Sted: København, Christiania
Sider: 141
UDK: 331.4 Sve
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
blandt de øvrige Arbejdersker. Den officielle Beretning indeholder
ingen Redegørelse for, hvilke Synspunkter der ere fulgte ved
Sondringen mellem godt, nogenlunde godt og daarligt Helbred,
men Grundlaget er det samme som i vor Undersøgelse, nemlig
Arbejderskernes egne Opgivelser. I den amerikanske Undersøgelse
ere Syerskerne bievne spurgte om deres Helbred: „da de begyndte
at arbejde“, „under tidligere Beskæftigelser“ og paa det Tids-
punkt, da Undersøgelsen fandt Sted („nu“). De foranførte
Procenttal betegne Sundhedstilstanden paa det sidste Tidspunkt.
De paagældende Aibejderskor vare næstøn alle ung 6 og ugifte,
Gennemsnitsalderen for dem var 22 Aar 7 Maaneder. ° Ved
Arbejdets Begyndelse var deres Gennemsnitsalder 15 Aar 4 Maaneder.
Og Sundhedstilstanden var da den, at 94 Procent havdo godt
Helbred, 5 Pct. nogenlunde godt og kun 1 Pct. daarligt. Det
vil ses, hvilken overordenlig stor Forskel der er mellem disse
1 al og vore, men hvor stor en Del af denne Forskel der hidrører
fra de virkelige Forhold, og hvor stor en Del fra den Maalestok,
der er anlagt, kan ikke oplyses. Nedgangen af Procentantallet
med godt Helbred fra 15 til 22 Aars Alderen, altsaa i 7 Aar, var
for de amerikanske Arbejdersker 11 Procent, blandt vore Syersker
var Nedgangen i de første fem Aar (fra Alderen 15—19 til Alderen
20 24) 9,5 Procent. Ogsaa ved denne Sammenligning stiller For-
holdet sig gunstigst for Amerikanerne, men Forskellen er her ikke
betydelig.
Den største Nedgang i vore Syerskers Helbredstilstand
finder Sted indtil 25 Aars Alderen og ved 40 Aars Alderen.
Indtil 25 Aars Alderen er Antallet med godt Helbred over Halv-
delen af det hele lal, og mere end dobbelt saa stort som Antallet
med daailigt Helbred. Indtil 40 Aars Alderen er der flere med
godt end med daarligt Helbred, men saa svinger det stærkt, saa
at der i det nærmeste Femaar (40—44 Aar) er næsten dobbelt
saa mange med daarligt som med godt Helbred. Efter den forbi-
gaaende Stigning i Slutningen af Fyrrerne gaar det fra det fyldte
halvtredsindstyvende Aar meget stærkt nedad.
Paa Grund af den store Indflydelse, Alderen har paa
Helbredet, vil det være nødvendigt ved Undersøgelsen af den
Indflydelse, andre Forhold maatte have paa Helbredet, at sammen-
ligne den virkelig forefundne Sundhedstilstand for den paagældende
Klasse af Syersker med den Sundhedstilstand, de efter deres Alder
skulde ventes at have. Vi foretage først denne Undersøgelse for
de enkelte Fag.