Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

137 færre med daarligt Helbred end blandt de ugifte og Enkerne. Blandt de ikke gifte er der tre Gange saa mange med daarligt som med godt Helbred, blandt de gifte er der kun halvanden Gang saa mange. Vore Tal pege altsaa i den Retning, at i de ældre Aar er de gifte Syerskers Helbred bedre end de ikke giftes. Og ganske vist ere Tallene saa smaa, at den her paapegede Forskel mellem Sundhedstilstanden hos de gifte og de ikke gifte Syersker i de unge og de gamle Aar kunde være en Tilfældighed, men der er formentlig god Grund til at fremdrage den, da den vistnok er en naturlig Følge af de økonomiske Forhold. For de gifte er det økonomiske Tryk stærkest i de Aar, Børnene ere smaa, for de ikke gifte er det Alderen og den forringede Arbejds- dygtighed, der er den største Byrde. I det hele ere den gifte Kvindes økonomiske Kaar jo ikke i samme Grad som den ugiftes afhængige af hendes egen Erhvervsevne, altsaa heller ikke af hendes Alder. Endelig kan der henvises til den Indflydelse, Barnefødsler og Barnepleje har paa den gifte Kvindes Helbred i de unge Aar. Helbred og Arbejdssted Arbejdssted Godt Helbred Nogenlunde godt Helbred Daarligt Helbred have skulde have have skulde have have skulde have I Hjem 233 242 129 124 233 229 Paa Systue 98 87 - 25 33 40 43 Hos Familier 11 12 12 6 4 9 Blandet 21 41 21 8 11 20 17 Samme i Procent. Arbejdssted Godt Helbred Nogenlunde godt Helbred Daarligt Helbred have skulde have have skulde have have skulde have 1 Hjem • • 39 41 22 21 39 38 Paa Systue 60 54 15.5 20 24,5 .26 41 47 44 21 15 32 Blandet 43 44 16 21 41 35