Syersker
Et Bidrag til Belysning af de Syerskers Livsvilkår

44 Helbred og A ar s i n d t ægt. Aarsindtægt Godt og nogenlunde godt Helbred Daarligt Helbred have skulde have have skulde have Under 300 Kr 168 197 153 124 300—400 205 192 87 100 Over 400 „ 162 146 57 73 Pct. Pct. Pct. Pct. Under 300 Kr 52 6U 48 38,5 300—400 70 30 34 Over 400 74 67 26 Alle Syersker 64 36 betydelig ringere, end det efter deres Alder maatte ventes. Om- vendt er der baade i den mellemste og øverste Lønningsklasse færre med daarligt Helbred, end der efter de vedkommende Personers Alder maatte paaregnes. Vore Tal pege saaledes i den Retning, at der er en væsenlig Forbindelse mellem lav Løn og daarligt Helbred, men hermed er det ikke godtgjort, at det daarlige Helbred er Aarsag, den lave Løn Virkning. Tallene oplyse kun, at der er en Aar- sagsforbindelse, men om det overvejende er daarligt Helbred, der medfører daarlig Løn, eller omvendt daarlig Løn, der medfører daarligt Helbred, derom fortælle de intet. Men netop dette vilde det være særdeles interessant at faa at vide. Nogen Vejledning kan maaske faas paa følgende Maade. Man sondrer mellem de ikke gifte (ugifte og Enker) paa den eneSide og de gifte paa den anden Side. Aarsagsforbindelsen: „daarligt Helbred giver daarlig Løn“ maa nemlig give samme Udslag for de gifte og de ikke gifte. Anderledes med Aarsags- forbindelsen: „daarlig Løn giver daarligt Helbred“. Forudsæt- ningen er her, at den paagældende skal leve af sin Løn, at det er Størrelsen at hendes Lød, der bestemmer hendes Ernæring og øvrige Sundhedsvilkaar. Men for den gifte Syerske er den Løn, hun selv tjener, ikke nogen Maalestok for de økonomiske og sanitære Forhold, under hvilke hun lever. Det er tværtimod ret sandsynligt, at hun arbejder mest og fortjener mest i de Tilfælde, hvor Mandens Løn er ringest, og højere Løn for Hustruen betegner saaledes ikke en højere Levefod for Familien.