Om Restauration Af Malerier

11 den gamle Biendramme, lægge det paa en glat, hori- zontal Flade og undersöge Bagsiden, borttage alle gamle Lapper, mulige Ujevnheder, Smuds etc.; ligele- des söger man at forene, saavidt muligt, Kanterne af Rifter, Huller o. d. I. Det nye Lærred maa om mu- ligt bestaae af eet Stykke; er til et större Malerie ikke noget af den nødvendige Brede at faae, blive to eller flere Stykker omhyggeligt sammensyede, saa at ingen Ophöining af Sömmen er at fole. Man har tvende Maader at sætte et Malerie paa nyt Lærred. Den förste er: at udvaske det nye Lærred i varmt Vand, törre det, og söge ved Spænding saa meget som muligt at blödgjöre det. Derefter bestryger man Ma- leriet saavel som Lærredet med Klister*) og forener nu begge ved at trykke og stryge fra Midten af, for at undgaae Luftblærer. Naar Lærredet overalt ligger glat, bedækkes det med Træ- eller Metalplader, for at forhindre det fra at lösne sig eller slaae Buler. Saa- snart det er halvtört, tager man et Strygejern, der ikke mere spytter, og stryger overalt paa begge Sider, saalænge til hele Fladen er jevn og glat, lader det derpaa aldeles törre, hvorefter det spændes paa den nye Blendrainme (naturligviis Kileramme), og nu *) Dette Klister tilberedes af Hvedeuieel og 1J3 opløst Liim, der koges sammen. For at beskytte det imod Maddiker, blander man noget pniveriseret Spanskgrønt deri. Da Kli- steret let bliver klumpet, sies det igjennem en Sigte eller et Stykke anbent Töi og bruges varmt.