Om Restauration Af Malerier

eller anden Vægt lader man det törre. Dernæst læg- ger man Maleriet omvendt paa et fast Underlag og befæster Kanterne med Stifter. Med varmt Vand blö- der man nn det gamle Lærred saalænge, indtil man med en Tang kan aftræhke de enkelte Traade, hvilket maa skee med Forsigtighed og Taalmodighed. Man kan ogsaa först væde det gamle Lærred med fortyn- det Salpeter- eller Saltsyre, for at gjöre det endnu mörere og komme hurtigere til Maalet; kun vogte man sig for at Syren ikke trænger igjennem til Farverne, da den let gjör disse spröde, saa de smuldre; ogsaa kan den forandre Tonen i mangen Farve. Naar man efterhaanden har fjernet de gamle Traade, borfvadsket omhyggeligt al Syre og Grunden er godt udtiirret, be- stryger man den med et Klister, blandet med noget Kridt, og söger derved at jevne hele Fladen, som man senere, naar den er tor, kan slibe med Pimpsteen. Paa den för angivne Maade bliver nu et Stykke Lær- red tilberedt og paaklistret; det Hele bedækket med Plader og torret; hvorefter man med varmt Vand sö- ger at blöde og bortfjerne det paaklistrede Papir og Töi, os spænder det saa paa sin Blendrarnme. Er et Malerie paa Lærred meget udtörret, slivt, eller meget saminenkrympet, niaa man söge af gjöre det blödt igjen ved at bestryge det med Valmueolie, og lade denne nogen Tid trænge ind i de gamle Far- ver 5 derpaa- bedækker man Maleriet nied Oliepapir, lægger det paa en horizontal, jevn Flade, og stryger med varme Bolle saalænge det findes nødvendigt.