Om Restauration Af Malerier

skjcllen imellem det, som man læser paa Papiret og det, som man lærer i Attelieret. Ved Tempera-Malerier kan man i *Almindelighed bruge samme Fremgangsmaade som ved Oliemalerier^ kun maa man anvende een Methode for dem, der maaskee i Aarhuhdreder have været udsatte for Rög> Slöv, Fugtighed e(c. og aldrig liave faaet en beskyt- tende Fernis; en anden for dem, der erc fern is se- rede, og hvor denne Fernis er bleven' uklar, guul eller ureen. Væsentligt maa man vogte sig for al stærk Tryk- ning og Gnidning, men söge ved at væde Maleriet let med Terpentinolie, hvori er blandet en Fcmte- deel Lin- eller Vahnucolie at bløde og siden med Bom- uld, en blöd Svamp, eller et* flint Stykke Lærred, at fjerne det Fremmede. Det almindelige Pudsvand gjör ogsaa her fordel- meste Virkning, i Særdeleshed naar man forst har overstreget Maleriet med cl, afRugmeel, lidt Suurdeig og varmt Vand lavet Klister. Dette siryges koldt paa Maleriet, og man lader det virke omtrent cn 15 Mi- nuter; efter Omstændighederne noget længere; aftager det og anvender da Pudsvandet. Ofte maa man ogsaa lage sin Tilflugt til Sæbe eller Alkalier; disse skade ved Tempera-Malerier meget mindre end ved Oliemalerier. En Deel venetiansk Sæbe, oplöst i Ire Dele Spi- ritus vini er det almindeligste Middel, naar Smuds- skorpen er meget haard. Man stryger denne Tinktur