Om Restauration Af Malerier

-desto bedre at frembringe Hannonie. Selv naar et Malerie er restaureret, maa man have Tålmodighed for at lade det godt törre, inden det fernisseres. Vilde man her spörge, liv or lang Tid et restaure- ret Malerie behöver for at torres, saa kan man kun svare: saalænge, indtil Retoucherne eller Lasurerne kunne taale Fernissen: det vil sige, ikke alene dennes Paastrygning, men ogsaa dens Indtörring. Meget kommer det, jo iövrigt an paa: „hvorme- g;et der er gjort, hvormegen Farve og Olie der er an- vendt, og i hvilken Aarstid Restaurationen er foreta- get/4 Et halvt Aar vil i Almindelighed kunne gjeldc for et passende Tidsrum. Hvad de Farver angaaer, som bedst ere anvende- lige til Restaurationen, saa ere foruden* de almindelige, enhver Maler bekjendte, meget at anbefale alle Lak- farver; i Særdeleshed Miinchner guul, brunn, grön og sort Lak, ligeledes Asphalt og Mumie. Den eneste hvide Farve, som egner sig fil Lasur, er Baryt-Hvid. (Chemisk renset kulsuurt eller svovlsuurt Baryt, reven i Olie.) Da et Malerie, der er berövet sin Fernis ofte er indslaaet og Farverne slaae matte og döde, ei det nødvendigt at bruge et Middel til at gjengive dem deres Giands, forinden man kan retouchere. Mange Restauratorer bruge roen Nödde- eller Valmueolie til at indgnide de vedkommende Steder med, tildeels og- saa for at bevirke, at den ny Farve, som paalægges, lettere lader sig formale. Et endnu bedre Middel er