Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

FRA 1858 TIL 1908 93 3500 langt, 250—500 Fod bredt, 20 Fod dybt Havneløb udfor Islandsbrygge, der har en Kaj murslængde af o. 3,000 Fod. Det samlede Vandareal i Sønderhavn, over hvis Udstrækning et nyt Kort bag i Bogen giver en nærmere Vejledning, fordeler sig nu saaledes: Havneløbet langs Kalvebodbrygge 1,760,000 Fod, udfor Islandsbrygge 1,150,000 Fod, fra Gasværkshavnen til Enghavebrygge og Fiskerihavnen 1,675,000, Kommunal Bade- anstalts Vandareal 107,000, Fiskerihavnen 160,000, Tømmer- graven 164,000, Farvandet udfor Enghavebrygge 125,000, Løbet fra Fiskerihavnen til Slusen 665,000, Slusehavnen 260,000, mellem Slusen og Tornekosten 200,000, ialt i Søndrehavnen 6,266,000 Fod. Har Havnen indenfor de gamle Volde saaledes faaet et i Udstrækning langt større nyt Havnebassin udenfor sig mod Syd, har den ogsaa mod Nord i denne Periode faaet en anden betydningsfuld Udvidelse, der overgaar Inderhavnen i Størrelse, ligesom den ved sin større Dybde, ved Anlægget af Frihavnen, ved ny og praktiske Indretninger til Lettelse for Havnetrafikken, Pakhuse, Kraner, i mange Retninger betegner store Fremskridt i Udviklingen. Allerede ifølge Havneplanen af 1862 var der projekteret et Anlæg paa Revshalegrunden mellem Lynetten og Nyholm, hvorved der kunde dannes et rummeligt mod Østenvind og Isgang bedre beskyttet Bassin for ankrende, dybtgaaende Skibe paa Reden indenfor Trekroner, og hvortil Fylden navnlig vilde vindes ved Inderredens samtidige Uddybning til 22 Fod. Dette Anlæg udførtes i 1868—73, og af det inddæmmede Land købte Aktieselskabet Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri i 1872 et Areal paa over 10 Tønder Land, hvor det bekendte store Værft for Jernskibsbygning anlagdes, som ogsaa er skildret i det Side 65 omtalte Festskrift. Inderredens vestlige Land- grænse var den for sin landskabelige Skønhed bekendte Lange- linie med Strandpromenaden, hvis bugtede Løb om Citadellet