Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.
Forfatter: Gerhard L. Grove
År: 1908
Forlag: Kjøbenhavns Havnevæsen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 113
UDK: 627.2.3 Gro
DOI: 10.48563/dtu-0000156
Udgivet Paa 50-Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRA 1758 TIL 1858
39
og Forureningen fra Kloaker, Fabrikker, Tranbrænderier, Syde-
rier, Ballastudkastning m. m. Samtidigt med de store Aar for
Asiatisk Kompagni 1782—84, da Aktierne indbragte 20—30
Procent, foreslog Havnekommissionen en Uddybning, men i
1785 slog man sig til Ro med, at dette Forslag til Uddybning
af Børnehuskanalen og til Afhjælpning af Mangel paa Losse-
pladser vel var passende, da Stadens Koffardihandel paa Grund
af Krigen udenlands var i bedste Drift, men nu, da den med
Freden var aftagen, skønnede man ingen Forandring nødvendig,
men Pladsen tilstrækkelig til samtlige Koffardiskibe, naar kun
Havne og Kanaler opmudredes til de foreslaaede Dybder, flere
Havnefogeder holdt bedre Orden og Knippelsbro gjordes bre-
dere, bl. a. af Hensyn til de indenfor liggende skønne Værfter.
Havnekommissionens Sekretær E. Møller udregnede, at der,
naar Dybderne efter kgl. Resolution af 28. April 1786 var
naaede, blev Plads til 13 Skibe paa 100 Læster, 67 paa 70,
121 paa 50, 335 paa 8 å 10 Læster og 85 mindre, ialt 621,
dog forudsat, at de laa med Stævnen mod Bolværket og ikke
langskibs. Kommissionen gjorde derimod kun Regning paa
Lossepladser til 370 Skibe, Christiaiishavns Kanaler undtagne.
Ved en Plakat af 2. Maj 1788 paabødes atter »adskil-
lige Foranstaltninger til at forekomme Canalernes og Hav-
nens Formudring i og omkring Kjøbenhavn«. Navnlig befa-
ledes del af Hensyn til, at de mange Opfyldninger og Anlæg
ud ad Toldboden til langs Christianshavn og Frederiksstad
(ligeoverfor) hindrede den sønden Strøms Fart, saa at den ikke
kunde bortføre Mudderet, at ingen Slags Opfyldninger her maatte
foretages. Store Opmudringer foretoges fra 1786 til ind i det
ny Aarhundrede, og et Kort fra 1794, beroende i Søkort-
arkivet, viser os et Billede af de nu opnaaede Dybdeforhold i
Havnen. Fra Toldbodbommen til forbi Nyhavn et c. 200 Fod
bredt Løb, der kunde besejles af Skibe af indtil 20 Fods
Dybgaaende. Til Knippelsbro kunde Midten af Havnen besejles
af Skibe af indtil 18 Fods Dybgaaende. Da Bolværkerne paa