Kjøbenhavns Havn
En Oversigt over Havnens Udvikling fra Christian IVs tid til vore Dage.

FRA 1858 TIL 1908 89 Men Hovedhavnen, den store og dybe og paa mange Maader forbedrede Havn fra Toldbodbommen til Langebro, hvis Inddragelse i Havneomraadet i Christian IV’s og nær- meste Efterfølgeres Tid repræsenterede et saa mægtigt Frem- skridt, og som trods rigelig Opfyldning gennem Aarhundreder endnu har et Vandareal af over 4% Million Fod, medens de samlede Kanalers Areal kun er P/7 Million Fod, er nu blot en »Inderhavn«, idet der i de sidste halvtredsindstyve Aar er vokset ikke mindre rummelige Havne op baade Nord og Syd for samme, en Nordhavn med Frihavn og en Sønder- havn, der hver for sig er betydeligt større, som let ses af Planen Side 60 og Kortet fra 1908. Vi vil sluttelig søge at give et Omrids af disse ny Hav- nes Udvikling, der er foregaaet for vore Øjne, hvorfor mange Enkeltheder er for vel kendte til at udkræve nærmere Omtale. Da vi nys dvælede ved Udsigten fra Langebro, vil vi begynde med herfra at vende Blikket mod Svd. Tanken om ved gennemgribende Forandringer at danne en Havn syd for Langebro har oftere været fremme. Den var paa Nippet til at gennemføres ved den Koncession, der i 1859 blev udstedt i Anledning af A. W. Andersens foran omhandlede Forslag, der hvilede paa den engelske Ingeniør Murrays Pla- ner. Ved Havneplanen af 1862 var det foreslaaet at uddybe et Løb til Gasværkel paa Vesterbro og anvende Fylden herfra til Dannelse af en 0 udenfor Tømmerpladserne af omtrent 309,000 Alen i en Form, der svarede til en i Murrays og A. W. Andersens Plan foreslaaet. Disse Foretagender begyndtes 1870, og i 1877 var der uddybet et Løb af 200 Fods Bredde og 20 Fods Dybde fra Langebro til Gasværket og herimellem anlagt en Bolværkslinie paa 3,845 Fods Længde og i Tømmer- graven og dens Indløb af 2,933 Fods Længde. Ved Uddyb- ningen Syd for Langebro var der optaget 723,815 Læster Fyld, og mellem denne og Gasværkerne til Veje bragt et færdig- 12