Danmarks Geologi
I Kortfattet Omkreds

97 musling, men det finder man ikke. I den første Tid af Allu- vialtiden laa Landet nemlig betydelig højere over Havfladen end nu. I denne Fastlandstid kunde derfor ingen Strand- dannelser afsættes paa det nuværende Land. Først senere, i Stenalderen, bredte Havet sig igen over Dele af det nord- østlige Danmark, som derpaa atter hævedes. I denne Del af Landet findes der altsaa en gentagen Vekslen af Sall- og Ferskvandsdannelser. I det sydvestlige Danmark er Forholdet anderledes. Her har Landet siden Istiden ikke ligget dybere end nu. Her findes derfor intet Saltvandsalluvium. Landets Udvikling i Alluvialtiden. Fastlandstiden. Ved Alluviallidens Begyndelse var de større danske Øer i landfast Forbindelse indbyrdes og med Skaane og Jylland. Landet var overalt i langsom Hævning, som dog snart ophørte. Allerede tidligt i Alluvialtiden var Danmark betydelig større end i den senglaciale Tid. Hæv- ningen var endnu betydeligere paa den skandinaviske Halvø, og Resultatet blev, at Østersøen blev en Ferskvandssø, den saakaldte Ancylussø (efter (Fig. 74). Til at begynde med Ferskvandssneglen Ancylus) havde den Alløb over Midt- sverrig, senere spærredes dette Afløb ved den fortsatte Hævning, og Søen steg, indtil den skaffede sig et nyt Afløb, sandsynligvis gennem den dybe Rende i Storebælt. Hvor højt Danmark den Gang var hævet over Havet vides ikke, men mod Sydvest laa Landet mindst 20 m højere end nu, mod Nord var Forskellen mindre. For Vend- Fig. 74. Ancylus flu- viatilis, stærkt for- størret. Efter Foto- syssels Vedkommende var Højden omtrent graft. som nu. At Kysterne virkelig har ligget udenfor de nuværende, har man set ved mange Inddæm- ningsarbejder, Havneanlæg og lignende. Hyppig har man truffet undersøiske Tørvemoser, saaledes i Graadyb ved Es- bjerg, ved Aarhus, i Kongedyb o. s. v. Man har ogsaa fun- det Træstubbe staaende i den gamle Landoverflade udenfor Nutidskysterne, f. Eks. udenfor Odensefjord og i Københavns Frihavn. Danmarks Geologi. 7