Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

18 fang konstant, saa vilde Luften ved 4- 273° udøve et Tryk lig Nul. Denne Temperatur, -H 273°, kaldes derfor Tem- peraturens absolute Nulpunkt; en Temperatur t° C. er da i absolut Temperatur 273 -J- t Grader, Frysepunktet har den absolute Temperatur 273°, Kogepunktet 373°. Omstaaende Ligning (2) kunne vi nu omskrive til u 4 O eller p v P V 213 = 273+1’’ denne Ligning lærer os, at for en vis Luftmasse staar Produktet af Tryk og Rumfang i ligefremt Forhold til den absolute Temperatur; Ligningen kaldes Luf- tens Tilstandsligning. Denne Tilstandsligning og de Betragtninger, som ere frem- satte, gælde dog kun som nævnt for en ideel Luftart. I Virkeligheden gælder Mariottes Lov ikke nøjagtig, og a, som skulde være uafhængig af Trykket (Humphrey Davy) og Temperaturen, er det ikke ganske. De Luftarter, som afvige forholdsvis betydelig fra Mariottes Lov, afvige ogsaa mest fra Gay-Lussac’s Lov, og det saaledes, at deres Udvidelseskoeffi- cienter ere større end den ovenfor angivne Værdi, men dog formindskes ved højere Temperaturer, saa at de nærme sig denne Værdi (dette sker altsaa samtidig med, at de nærme sig til at følge Mariottes Lov). Hvad Trykket angaar, saa er Forholdet det, at Udvidelseskoefficienten vokser noget med Trykket, mindst for de Luftarter, som bedst følge Mariottes Lov. 13. Gay-Lussac har først (1802) bestemt Luftens Udvidelseskoefficient, og Udvidelsesloven har derfor faaet Navn efter ham. Han benyttede et Dilatometer (10a), som holdtes vandret, og i hvilket han ved Hjælp af en lille Kvik- sølvprop afspærrede noget Luft, som først maa være tørret godt. Apparatet omgives med stødt Is, og Proppens Stilling i Røret iagttages, naar den er kommen i Ro; derved faar man den indespærrede Lufts Rumfang ved 0 0: Fo + nv0 , hvor Fo er selve Beholderens Rumfang, v0 Rumfanget af Rørstykket imellem to Inddelinger og n Antallet af Inddelinger, som tælles.