Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

47 Stilling, at Indfalds- og Tilbagekastningsvinkel ere ligesto re. Man kan dernæst finde Forholdet imellem den tilbage- kastede og den indfaldende Straalevarme ved, førend Spejlet er stillet op, at dreje HHX hen i Flugt med Linealen, saa at Straalerne direkte træffe Søjlen, og iagttage Udslaget, som da fremkommer. Dernæst stilles Spejlet op paa D, og man iagt- tager Udslaget, som den tilbagekastede Straalevarme frem- kalder. Deraf faas saa det søgte Forhold. Dette findes at variere med Indfaldsvinklen ganske paa samme Maade som Lyset, idet det er desto større, jo større Indfaldsvinklen er. Som Eksempel kan nævnes, at et Hulspejls Brændpunkt ikke alene er Foreningspunkt for parallelt indfaldende Lys- straaler, men ogsaa for parallelt indfaldende Varmestraaler. Holdes Hulspejlet op foran Solen, kommer der en stærk Opvarmning paa det Sted, hvor det lille Solbillede dannes. Opstilles to Hulspejle saaledes overfor hinanden, at de vende de spejlende Flader imod hinanden og have fælles Akse, vil en Metalkurv med Gløder, der anbringes i det ene Hul- spejls Brændpunkt, kunne bringe et letantændeligt Legeme, der anbringes i det andets Brændpunkt, i Brand. — Navnene Brændspejl og Brændpunkt hidrøre fra disse Forhold. 40. Varmestraalernes Brydning. Naar man lader Sollyset brydes i et Stensaltprisme, saa at der dannes et Sol- spektrum, og man derpaa fører eu lille Thermosøjle igennem de brudte Straaler, saa iagttages en Opvarmning, og maaler man denne, kommei’ man til Kundskab om Varmefordelingen i Spektret. Man finder da, at Varmen vokser fra de mest brydbare (de violette) Straaler henimod de mindst brydbare, og tillige, at den vedbliver at vokse endnu et Stykke udenfor de røde Farvestraaler, hvorefter den igen aftager og tilsidst hører helt op. Vi se altsaa, at Solens Lysstraaler ere led- sagede af Varme, men at der desuden gives Varmestraaler med mindre Brydbarhed end de røde Straaler, og som altsaa ikke gøre Indtryk paa Synsorganet: Vi tale saaledes om et Varmespektrum, der bestaar af et lyst og et mørkt Varme- spektrum, omtrent af lige Udstrækning, naar Prismet som nævnt er af Stensalt.