Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

106 Dersom Røgen træder ud i Skorstenen med 300 °’s Temperatur, saa medtager den omtrentlig Varmemængden 13 . . 300 = 975 Varmeenheder. Men Varmetabet er dog i Virkeligheden betydelig større, thi der passerer mindst dobbelt saa meget Luft igennem Ildstedet, som der er nødvendig til Forbrændingen, og Forholdene stille sig derved anderledes. Gaar der saaledes 24 Kgm. Luft igennem Risten, medens 1 Kgm. Kul forbrænder, saa vejer Røgen 25 Kgm., og dens Temperatur, naar den forlader Ild- stedet, er ca. 7000 A0 25 j = ca-1120 • Den tabte Varmemængde er, hvis Røgen gaar ud i Skorstenen med en Temperatur af 300 °, omtrent lig 25 . { . 300 1875 Varmeenheder, altsaa omtrent dobbelt saa stor som før. Man ser altsaa, at Forbrændingen bør ske med den mindst mulige Luftmængde. Skorstenen tjener baade til at lede Røgen bort og til at tilvejebringe det fornødne Træk. Ildkanalerne have tilsammen et Tværsnit, der paa intet Sted er mindre end det aabne Ristareal, og dette gælder ogsaa Skorstenens Tværsnit; dette sidste er altid mindst foroven. Jo højere Skorstenen er, desto bedre virker den til at skaffe Lufttrækket tilveje; er Skorstenen lav, saaledes som den f. Eks. maa være paa Lokomotiver, saa hjælper man paa Sugningen enten ved at sende en Damp- straale fra Kedlen op igennem Skorstenen, eller ved at blæse Luft op igennem Ildstedet ved Hjælp af en Ventilator. Vandet fylder omtrent 2/s af Kedlens Rum; det maa staa saa højt, at det fuldstændig dækker Ildkanalerne, thi ellers ville disse let komme i Glød, og der vil da komme en pludselig Dampudvikling med en saadan Voldsomhed, at Kedlen uund- gaaelig vilde sprænges. Vandhøjden i Kedlen iagttages paa Vandstands rør et, et lille Glasrør, hvis øverste Ende gaar ind i Damprummet, og hvis nederste Ende gaar ind i Vand- rummet; i dette Rør vil Vandet stille sig lige saa højt som i Kedlen. Til yderligere Sikring er der paa Kedlen nogle smaa Rør med Haner; naar en Hane aabnes, skal der enten