Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

116 adderes til den maalte Varmeudvikling for at give den sande Varmeudvikling. — Nogen Straalevarme er imidlertid bleven indsuget i Atmosfæren; ved Forsøg over Bestraalingens Styrke ved forskellige Stillinger af Solen over Horisonten saavelsom ved Forsøg i forskellige Højder over Jordoverfladen har man beregnet Atmosfærens Indflydelse. Ialt indsuger Atmosfæren 25 ä 30 pCt. af Straalevarmen, for et bestemt Sted mest ved Solens Op- og Nedgang, mindst ved Middagstid. Ved saadanne Forsøg har man fundet, at den Varme- mængde, som Jorden modtager fra Solen i Løbet af et Aar, er saa stor, at den kunde smelte en Isskorpe omkring Jorden paa 100 Fods Tykkelse, hvis Varmen var fordelt ligelig over det hele. Midten af Solskiven udstraaler mere Varme end Steder, der ligger længere fra Midten; mindst Varme udstraale Steder ved Solranden. Dette maa hidrøre fra en Indsugning i Solens Atmosfære. Ogsaa Maanen sender Straalevarme til Jorden, hvilket kan iagttages ved Hjælp af meget fintmærkende Thermo-Multiplika- torer; Fuldniaanens Varmeudstraaling er dog kun c. goooö Solens. , Om Aarsagen til Solvarmen er der forskellige Hypoteser; Solvarmen er saa stor, som om der paa hver Kvadratmeter af Soloverfladen blev brændt c. 7000 Kgm. Kul i Timen, hvilket altsaa er en enorm Varmeudvikling. — Ifølge R. Mayers Teori vedligeholdes Solvarmen af de Meteoritmasser, som i stort Antal falde ned paa Solen, og hvis Bevægelser omdannes til Varme; derved maatte dog Solens Masse vokse, og dens Rotationstid aftage kendelig i Tidernes Løb, men noget saa- dant har ikke fundet Sted. Langt sandsynligere er den af Helmholtz fremsatte Anskuelse, at Solvarmen vedligeholdes ved den stadige Fortætning af Solmassen. Ifølge Laplace’s Teori ere jo Himmellegemerne i vort Solsystem dannede ved Fortætning af en stor Taagemasse, og det rimelige er, at denne Fortætning endnu langtfra er tilendebragt; vi vide jo, at der i Solatmosfæren findes Metaldampe, saa at Temperaturen ved Soloverfiaden maa være meget høj; Solens Tæthed er kun [ af Jordens, og rimeligvis fortsættes Fortætningen stadig væk,